søndag den 2. december 2007

Vejert

Det skal handle om klassikeren vejret. Om det er et udtryk for et endnu ikke før opnået lavpunkt i emner vil jeg dog ikke spå om.
Det at spå er ellers kodeordet for emnet og det hvad enten man figurerer i sit eget tv program og igennem dette medie udgyder sine mere eller mindre præcise forudsigelser, eller om man støtter sig til den gamle hofteskade fra 1988, som ALDRIG har taget fejl, om hvorvidt vi får det alt afgørende høj eller lavtryk, som er af vital betydning for dette års høst.


Nej det jeg vil udgyde min harme over, er vejret og metrologer. Metrologer er jo et af de tydeligste tegn på vores civilisations eskaleren mod undergang.
Jeg er sikker på der stod en metrolog og proklamerede sin 7 døgns prognose baseret på svaleflugt og dyreindvolde alt imens Rom lystigt brændte. Samt at der mindst var en 20%-30% af byens befolkning, der lige havde brug for at smutte forbi capitol for at høre ham, inden de forsatte med at blive plyndret og voldtaget.

Jeg siger jo ikke at Roms fald var på grund af metrologer, men at de indvarsler et udviklingstrin på dekadence stigen, som kun toppes af indretningsarkitekter og telefonrørspudsere.

For år tilbage var vejret noget nyhedsspeakeren, lige hamrede af 30 sekunder inden nyhederne sluttede, fordi det jo trods alt er meget rart lige at vide, om man skal tage paraplyen med eller shorts på. Nu derimod er metrologen blevet et folkekært ikon med eget program og ophøjet til quasi-journalist med deres små sjove vejr relaterede historier.

Hvordan fanden skete det lige? Hvor var det lige de her sansynlighedsspekulanter og roulette spillere gik fra at være et værktøj, som i bedste fald ikke blev hånet for at være netop dette, til at være feterede nyhedsstjerner.
Jeg ved det ikke, men deres afslappede hilsen på tværs af programmer med nyhedesoplæserne låner dem i hverfald en falsk troværdighed de ikke fortjener og noget jeg kun kan have foragt overfor.
Jeg tror endda jeg ved hvornår det startede, det var Volborg, med chance for at blive anklaget for blasfemi og angreb på selve danskheden må jeg blank erkende at jeg tror han er en af de primære grunde til at vi i dag er overmandet af ligegyldige vejmeldinger og billeder af vintergækker der springer ud.
Selv om man må give manden den kado at han fjernede Bornholm fra landkortet i hans velmagtsdage, kan jeg ikke andet end tilskrive ham den sørgelige udvikling vi i dag kan se resultatet af. Hans hyggelige bestefaderlige stil solgte ideen.
Resultatet er jo som bekendt at dansk tipstjenestes søster organisation, nu dagligt kan transmitere deres tombola udtrukkede vejrkort til danskeren. Alt imens de har tilkæmpet sig 15 minutter og er ikke langt fra at nå deres uudtalte mål nemlig at ophøje vejret til en decideret nyheds konkurent.
Jeg kan kun håbe det går op for verden at der ikke er brug for lange udredninger om vejret men at de 30 sekunder de fik tilbage i de gode gamle dage er al den relevans de har i en verden der udspyder nok informationer som det er.
Jeg gider derfor personligt ikke spå om fremtiden her, fordi 1 måneders prognosen for Pattaya alligevel er 30 grader om dagen ned til 20 om natten, med en minimal chance for regn nogle få dage smidt ind for god ordens skyld.

Nej det handler om løgnen nemlig de forbandede 20 grader om natten. De er hele humlen i vejr problematikken. Vejret i Pattaya er nemlig pisse koldt, lad jer endelig ikke forlede af rejsebureauernes lokken og leflen for den sol hungrende dansker.
Fordi for nu en gang for alle at præcisere og sætte tingene på plads så er det koldt som en brøndgravers røv her i Pattaya.

Jeg har i løbet af de sidste 4 uger mærket i konstant dyk i temperaturen og niveauet er nu så lavt at jeg overvejer kraftigt at skifte mit lagen ud med enten et tæppe eller en sommerdyne. Jeg er yderligere også været nød til at stoppe brugen af min blæser og t-shirten er blevet fast sove udstyr.
Når man så rystende står op og tripper hurtigt over det iskolde gulv, smides den hårde sandhed i ansigtet på en, nemlig at man sagtens kan tage et par lange bukser på, uden det bliver for varmt og at man egentligt også godt kunne tage en bluse på.

Katastrofen indtræffer jo så i samme øjeblik klokken nærmer sig 10-11, hvor det er så varmt at bukser alligevel er lige i overkanten hvis man er meget uden for. Det resulterer i en omklædning og derved mere tid tabt på det satans vejr.


Skyfri himmel og 30 grader i skyggen fra 10-11 af ja ja men jeg vil have varme, rigtig varme også om natten ikke den pseudo-varme som ødelægger mine nætter og tidlige morgen timer med en ulidelig skiften tøj.
Der udover er der jo den hvide jul og hvad med den? Den er der heller ikke skyggen af chance for at se, medmindre en eller anden lokal kokain baron vælger at sprede 800-900 tons kokain ud over Pattayas gader. Det er der jo ikke en snemands chance i helvede for sker, for nu at blive i vinter metaforernes land.
Det bliver en kold og trøstesløs tid jeg går ind til uden ret mange lyspunkter og jeg kan kun trøste mig selv ved at finde lidt varme i dagtimerne mens jeg enten sidder på stranden eller bader.

Kongen og jeg.

Rama den 9. på 60 års dagen for hans kronning.

Onsdag er den store dag, Thailand har set frem til med spændning, dagen markerer nemlig kong Rama den 9. 80 års fødselsdag.


"We will reign with righteousness for the benefit and happiness of the Siamese people."
Rama d. 9s Kronnings løfte.

Thailand er på papiret på vej til igen at blive demokratisk, efter sit 18. kup siden 1932 hvor monarkiet blev konstitutionelt. Det har nu ikke berøvet kongen indflydelse og hans handlinger og udtalelser er i højgrad med til at bevæge og influere Thailand.


Hvorfor? Jeg tror det bunder i, at de igennem Thailands historie har været benådet med en række meget dygtige konger, som identificeres med både skabelsen af Thailand såvel som det moderne Thailand.

Jeg forstår dem godt, ham der sider nu, har regeret i en menneskealder. Siden 1946 har han siddet på tronen og Køre på sit 80ne år.
Han har overlevet 20 minister præsidenter og 17 militærkup gennem sin regensperiode, mens grundloven er blevet omskrevet ikke mindre end 15 gange.

Enhver som efter sådan er politisk rystetur, stadig kan side og være elsket landsfader, må enten være Machiavelli eller også bedstefar rar på den overlegne måde.
Personligt tror jeg manden har begge dele og han er samtidig en af de monarker, der aktivt forsøger og lykkes i at forbedre befolkningens kår, forbedringer han for en stor dels vedkommenene finansiere selv.



Kongens betydning for Thailand og den enkelte thailænder viser sig mange steder i samfundet, den mest tydelige manifestasion er dog mandagen hvor en utrolig stor del af Thailand er iklædt gult med kongens emblem. Fænomenet blev startet sidste år på 60 årsdagen for hans kronning og grunden er, at han blev født på en mandag og at gult i den budistiske lære er knyttet til mandagen.
Dronningen har derfor en lyseblå farve, der matcher hendes fredag, men dagen bliver slet ikke i samme grad markeret.


Thaierne har også for at understrege deres ærbødighed over deres konge og dronning valgt at flytte fars dag til kongens fødselsdag og mors dag til dronningens. Så jo monarkiet og i særdeleshed denne monark er noget specielt for thailænderen.



Mange private bygninger og alle offentlige har 3 flag hængende, det gule konge flag, det blå dronninge flag og det thailandske. Det mest udbredte er dog kongens gule, som ses utallige steder.

Kongens billed ses også meget i by billedet, hvor der er lavet store blomster opsætninger omkring hans billed. Selv indgangen til walking street prydes af kongen og et long live the king. Hvilket er ironisk, når man tænker på at Pattaya, må være alt det, han arbejder på at flytte Thailand væk fra.



Selv hvis man går i biografen, bliver man mindet om kongen, da man før filmen bliver udsat for en 2-3 minutter lang kavalkade af billeder af kongen, som man behørigt står op under. Er det så smagfuldt og professionelt lavet? nej ikke rigtigt, det ligner lidt en afleverings opgaver i powerpoint på VUC.


Tjaa og så er der jo Mahathai, hvor jeg underviser, de vælger også lige at markere deres tilhørsforhold, linket det taler for sig selv.


http://www.cbeclass.icspace.net/


I øjeblikket skranter kongen dog og Thailand holder vejert. Sygdommen har dog haft en pudsig side effekt, nemlig at den pink farve har sneget sig ind som en konkurrent til den gule. Grunden er at den pink farve, efter sigende skulle være godt for hans helbred.
Vi må se, det kan være at jeg i fremtiden, er iført pink om mandagen. En farve som bestemt ikke var på min top 10 liste over nuancer jeg havde set mig selv i her i 2007 eller 2008 for den sags skyld.


torsdag den 22. november 2007

Singapore III Exodus

Så har jeg atter forladt det forjættede land og er vendt tilbage til det moderne svar på Sodoma, lyden af falang (fremmed), falang og den evige kamp mod at blive snydt fordi man er europæer er atter begyndt. Brusebadet er igen koldt og maden til at tude over. Der er ingen tvivl jeg er ramt af virkelighedens hårde kolde næve midt i solarplexus, jeg er til moralsk tæling.

Det var lige så ordnet pænt, fint, reguleret og roligt og nu strømmer hverdagens ubønhørlige krav ind over mig og truer med at drukne mig.

Det er måske også så dramatisk igen men det var en brat opvågning at komme igang igen, men tilgengæld er mit visum nu ordnet således at jeg kan være lovligt iThaland ind til jg tager hjem den 22 januar. 8 Uger eller 56 dage for a være helt præcis. Jeg glæder mig, men mest ser jeg frem til en jul med familien.

Pattaya ligner sig selv selv om jlen har præsteret at trylle endnu mere neon og flere fler farvede lyskæder frem fra de tilsyneladende utømmelige lagre. Det er fantastisk som julen trækker det grimmeste frem i folks kreative sjæl. Jeg skal skynde mig at understrege at blå, grøn, rød, og gule lyskæder ALDRIG og jeg gentager ALDRIG har været pænt. Ligegyldigt om det er for at guide julemanden ind med en lys arengement som kan ses fra månen, eller om man svøber hele sin bar ind i det for at indgyde hygge og total lokal autentisk stemning. Smid dem nu væk Pattaya det er grimt ligegyldigt hvad i bruger dem til.

Dagens bøde.

No flameable liquids or gas i MRTen bøde størelsen 20500kr.



Dagens reklame.

The Body Shop.

Help stop violence in the home by bying a campaign product at the body shop.

(Prisværdigt initeritiv selv om det er en anelse usmageligt, men hvad ved jeg om reklame?)

Snake(s) on a road

Legenden og manden Mr. Lee


Når man kommer fra en del af verden hvor skovflåten er det farligste dyr og snogen og hugormen udgør den uhyggelig korte liste over slanger, så er et sammenstød med en rigtig slange i dens eget habitat jo gruopvækkende. Ikke desto mindre så skete det her for et par uger siden.

Jeg var på vej ud med mr. Leem en af de ældre vi har til opgave at lufte dagligt han er en ældre 93årig meget tynd 40kg tung kinesisk herre som virker som om han har været ramt af et slagtilfælde. Jeg var den dag ledsaget af en af de nye frivillige, som skulle sættes ind i den daglige rutine.
Alderdoms hjemmet ligger lige op af skolens basketball og tennisbane. Rullestolsrampen som løber langs disse og hjemmet var hvor jeg havde mit dramatiske sammenstød.
Jeg er på vej ned med Mr. Lee i hans rullestol da jeg opdager en tennisbold på vejen, jeg bukker mig ned og samler den op. I samme øjeblik registrere jeg bevægelse en 30-40cm foran mig langs betonkanten ind til sportsanlæget.
Jeg rejser mig op med bolden i hånden da jeg lakonisk siger til Jeanette: "nææh se en slange", jeg er på det tidspunkt egentligt ikke bekymret men mere fornøjet over endelig at få konstateret at der er slanger på området. Jeg notere mig at slangen er ca lige så tyk som min finger og en 30-40cm lang.
I samme øjeblik vælger slangen så at krydse ind mellem rullestolens hjul hvor den lynhurtigt skyder hen til et af forhjulene hvor den kravler op og øjeblikkeligt snor sig op og hugger Mr. Lee i foden. Slangen vælger herefter at krybe over i modsatte side hvor den forsvinder i nogle buske.
Jeg har imidlertid ikke meget tid til at spekulere over det da jeg er travlt beskæftiget med at få Mr. Lee og mig selv distanceret fra slangen. Jeg får ham væk fra rampen og ned hvor jeg konstatere han er blevet bidt i foden. Det skal her så indskydes at min viden om behandling af slangebid er forsvindene lille og alt hvad jeg ved om det er film hvor man suger giften ud. Derfor vælger jeg ikke at reagere på bidet, men i stedet overdrage ansvaret for Mr Lee til Jeanette, som virker så chorkeret at jeg vurdere hun egner sig bedst til at passe kørestolen. Jeg styrter herefter ind og underretter Pho Non stedets bestyre om sammenstødet.
Hun får et ansigts udtryk som bringer realiteterne noget tættere på og det går op for mig at det reelt kan være at slangen er giftig. Jeg skynder mig derfor ud for finde slangen, så de på hospitalet kan administrere den rigtige antidose.
Jeg kigger efter slangen og finder den hurtigt hvor efter jeg får fat i en bambus pind jeg kan slå den ihjel med. Pho Non er imidlertid kommet ud bag mig og har nået en højt niveau af hysteri og da hun ser slangen hyler hun KILL IT, KILL IT mens hun klamre sig til mig alt imens hun skubber mig mod slangen. Smittet af hendes angst og hendes skubben hamre jeg bambus pinden mod slangen mens jeg hopper og danser for ikke at komme for tæt på den nu både sårede og stærkt ophidsede slange. Det lykkes mig efter utallige forsøg at få den dræbt ved at klemme slangen fast til jorden med pinden hvorefter Pho Non fik så meget samling på sig selv at hun selv henter en pind hun kan slå den med.
Mr. Lee bliver i midlertid behandlet af en af de lokale som straks fragter ham til hospitalet, jeg får i mellem tiden puttet den nu særdeles døde slange ned i en pose og den bliver også taget med så de kan identifisere den.

Mr. Lee overlevede heldigvis og blev efter en dags observation udskrevet fra hospitalet, jeg ved ikke hvad det var for en slange for jeg har ikke kunne billeder af den men de af de lokale jeg spurgte og som havde set den fortalte mig det var en giftslange.

Lidt af Thailands uskyld er forsvundet for mig og den rare grønne område omkring hjemmet er ikke længere så indbydende.

tirsdag den 20. november 2007

Visum

Ja så var det dagen hvor det tunge system afsagde dom om hvorvidt jeg skulle sendes til Vietnam i exil eller om jeg kunne vende tilbage som en fri mand.

Det blev hverken eller, jeg fik et 60 dages turist visum til resten af min periode. Grunden? fordi ambasaden ikke uddeler visum til frivilligt arbejde i Thailand. Hvad fanden sker der lige for det? Når men det betyder at jeg var nød til at udsætte min tilbage rejse til Thailand indtil søndag for at få matematikken til at gå op.

Total pris for dårlig vejledning og service fra den thailandske konsulat i hvidesande.
Over 3000kr.
Jeg ville ikke pisse på General konsul Ib Thomsen såfremt der var ild i ham.

mandag den 19. november 2007

Singapore II

Jeg må indrømme at jeg er kommet til at sætte pris på byen ren, fin, diktatorisk og næsten kriminaltites fri er det et kærkommet afbræk fra Thailand.

I grunden tror jeg at singapore er for mig hvad Pattaya er for sexturisten, et fantastisk sted at besøge og dækket behov i, men ikke et sted man ville bo.
De sidste par dage kan ellers bedst beskrives som hektiske og fyldt til bristepunktet med finkultur her kommer en liste.

  • Singapore National Museum. Et spændende museum som dog primært beskæftigede sig med koloni delen af sigapores historie samt nyere historie.
  • Malaya Heritage Center. Kedeligt og jeg tror mest de har dise kultur centre (der er et kinesisk, et indisk og et malaj) til ære for interationen, men stedet de havde valgt var det palads, hvor den malaisiske hersker over Singapore og omegn boede indtil familien døde ud.
  • Det arabiske kvarter. Hyggeligt sted med en snert af mellemøsten især var jeg glad for at få noget fint lebanesisk med her. Desuden var jeg ved at ende med et tæppe. Bydelen har i tonsvis af tæppehandlere og stofbutikker og min første fejl var da jeg stoppede op og beundrede nogle af tæpperne, min anden var da jeg fortalte ejeren at jeg syntes de var smukke. Jeg blev herefter lokket ind og fremvist tæpper mens manden som sværgede han ikke havde forstand på handel ellers bombarderede mig med information om hans håndvævede Kashmir tæpper. Han lavede alle de klassiske fælder og brugte alle triksne og endte med at være milimeter fra at sælge mig det. For en ikke sælger var han meget dygtig og jeg er sikker på at hvis jeg havde været på vej hjem til Danmark så var jeg endt med et tæppe.
  • St. Georges Church. En anglikansk kirke som må have været blandt en af de første kirker bygget i byen, den minder om de danske kirker i undsmykning og arkitektur, men inden det intersante var den lange række af dedikationer der hang på vægene og som strakte tilbage til 1800 tallet.
  • Et kinesisk tempel. Der er ikke så meget at sige ud over at den var spækket med guld og at de mange kinesere som var samlet der gik til den med hensyn til at bede, jeg noterede mig også den konfusianske religion sælger guddommelige genveje i form af pinde blomster røgelse osv. Ak ja, organiseret religion helt, som vi kender det hjemmefra.
  • Et hinduistisk tempel. Jeg ved ikke hvorfor, men Ishnu ham den lille små søde elefantgud er simpelthen så nusser som han sidder der, med snablen dyppet i en krukke.
  • Et operahouse. Det minder lidt om Sidneys arkitektonisk ikke ved at have bølgerne, men med et rundt udseende og et tag der minder lidt om sin Australske storebrors.
  • Asians Civilizations museum. Det var tilgengæld spændende, det var meget interaktivt og hjalp mig til bedre at forstå spredningen af både budismen og islam. Desuden var der en lang række fantastiske skulpture, billed arbejder, smykker og våben. Alt i alt i must see hvis man kommer et slag forbi Singapore.
  • Zoologisk have. Endnu en fabelagtig oplevelse, stedet er kæmpestort og indhegningerne er lavet meget så der ikke er hegn og med meget plads til dyren. Det betyder det kan være lidt svært at se dem engang i mellem, men i det mindste har de tilsyneladende godt. Haven har hvide bengalske tigere de var super smukke og virkelig en oplevelse, desuden så jeg pygmæ flodheste de er nuttede. Jeg havde lidt glædet mig til at se Komodo veraner men de var desværre ikke tilgængelige =(
  • Nat safari. Den er som sådan ikke en del af den zoologiskehave men er selvstændig, den ligger dog klods op af og åbner når haven lukker. Det var super fedt at se dyrene om natten, jeg var bare fortræt til at få maksimalt udbytte af turen da jeg havde slæbt mig rundt i den 6km store zoologiskehave.

Uderligere gik jeg forbi det gamle rådhus og højesteret to frygt indgydende grå mastodonter, der står som tydelige monumenter over kolonitiden. De har sikkert med deres søjler, størelse og arkitektur været med til at understrege englands overherredømme samt tjene som forsvarsværk i tilfælde af oprør.

Samtidig er byen oversået med store monumenter over de faldne helte fra både 1. og 2. verdenskrig i den mere bombastiske afdeling fandt jeg en 10 meter høj obelisk med på påskriften "Our glorius dead 1914-1918".

De sidste dage har med hensyn til indhold været hektiske og jeg kan i hverfald mærke mine fødder samt konstatere at det er mange år siden jeg sidst har gået så meget. Konservativt vil jeg byde på at jeg har gået over 100km her de sidste par dage.

Dagens advarsel.

Low crime, dosen't mean no crime. Be vigilant!

Dagens bøde.

3500kr for at cykle igennem en gangtunel, som der stod under truslen om bøde "please drag your bycycle through the tunnel".

lørdag den 17. november 2007

Singapore

Ja så er jeg landet i østens civiliserede perle Singapore, for pokker hvor er det rart at skifte Pattayas billige neon helevde ud med rene gader og en stemninger der mere minder om Europa end Asien.

Byen er ren, velordnet og fyldt med forbud efter næsten 4 måneder i Thailand får det mig unægteligt til at stille spørgsmål ved mine forbehold overfor facisme, for Singapore er ikke et land som plages af hverken demokrati eller ytringsfrihed.


Singapore må siges at være styret med hård hånd og der slås ned på alt fra ikke at trække ud i toilettet til oral sex. Straffen fra det første er bøde op til 3500kr og det sidste med op til livsvarigt fængsel, dog er der tale om at lovliggøre det mellem kvinde og mand. Homoseksuelle er der ingen planer om at inddrage i lovændringen, hvilket set i lyset af at homosexualitet straffes med døden, vel egentligt er logisk nok.


Så med udgangs bønnen fra MRT systemet "Don't risk it report it" har jeg kastet mig ud i en rejse som er afgørende for min sidste tid her i asien.


Grunden til at jeg er her er for at ansøge om et visum til resten af mit ophold i Thailand, den Thailandske konsulat i Danmark præsterede en fantastisk dårlig service såvel som rådgivning så hvad jeg troede var i orden viste sig at være det modsatte. Det sker på mandag med svar på tirdag så jeg er en smule nervøs for hvordan fremtiden ser ud, worst case senario er at jeg skal tilbringe fra nu indtil d. 16. december uden for Thailand.


Det før omtalte MRT system med plakater starship troppers sikkert har ladet sig inspirere af er nu faktisk kun rosværdigt det er et metrosystem som dækker det meste af øen og tilbyder sine tjenester utroligt billigt. Det er jo for en stærkt semitisk penge anlagt person som mig jo prisværdigt. Jeg har ydremere været utroligt heldig i mit valg af hostel da jeg har 2 minutters gang til metrosystemet.