Vejert

Det skal handle om klassikeren vejret. Om det er et udtryk for et endnu ikke før opnået lavpunkt i emner vil jeg dog ikke spå om.
Det at spå er ellers kodeordet for emnet og det hvad enten man figurerer i sit eget tv program og igennem dette medie udgyder sine mere eller mindre præcise forudsigelser, eller om man støtter sig til den gamle hofteskade fra 1988, som ALDRIG har taget fejl, om hvorvidt vi får det alt afgørende høj eller lavtryk, som er af vital betydning for dette års høst.


Nej det jeg vil udgyde min harme over, er vejret og metrologer. Metrologer er jo et af de tydeligste tegn på vores civilisations eskaleren mod undergang.
Jeg er sikker på der stod en metrolog og proklamerede sin 7 døgns prognose baseret på svaleflugt og dyreindvolde alt imens Rom lystigt brændte. Samt at der mindst var en 20%-30% af byens befolkning, der lige havde brug for at smutte forbi capitol for at høre ham, inden de forsatte med at blive plyndret og voldtaget.

Jeg siger jo ikke at Roms fald var på grund af metrologer, men at de indvarsler et udviklingstrin på dekadence stigen, som kun toppes af indretningsarkitekter og telefonrørspudsere.

For år tilbage var vejret noget nyhedsspeakeren, lige hamrede af 30 sekunder inden nyhederne sluttede, fordi det jo trods alt er meget rart lige at vide, om man skal tage paraplyen med eller shorts på. Nu derimod er metrologen blevet et folkekært ikon med eget program og ophøjet til quasi-journalist med deres små sjove vejr relaterede historier.

Hvordan fanden skete det lige? Hvor var det lige de her sansynlighedsspekulanter og roulette spillere gik fra at være et værktøj, som i bedste fald ikke blev hånet for at være netop dette, til at være feterede nyhedsstjerner.
Jeg ved det ikke, men deres afslappede hilsen på tværs af programmer med nyhedesoplæserne låner dem i hverfald en falsk troværdighed de ikke fortjener og noget jeg kun kan have foragt overfor.
Jeg tror endda jeg ved hvornår det startede, det var Volborg, med chance for at blive anklaget for blasfemi og angreb på selve danskheden må jeg blank erkende at jeg tror han er en af de primære grunde til at vi i dag er overmandet af ligegyldige vejmeldinger og billeder af vintergækker der springer ud.
Selv om man må give manden den kado at han fjernede Bornholm fra landkortet i hans velmagtsdage, kan jeg ikke andet end tilskrive ham den sørgelige udvikling vi i dag kan se resultatet af. Hans hyggelige bestefaderlige stil solgte ideen.
Resultatet er jo som bekendt at dansk tipstjenestes søster organisation, nu dagligt kan transmitere deres tombola udtrukkede vejrkort til danskeren. Alt imens de har tilkæmpet sig 15 minutter og er ikke langt fra at nå deres uudtalte mål nemlig at ophøje vejret til en decideret nyheds konkurent.
Jeg kan kun håbe det går op for verden at der ikke er brug for lange udredninger om vejret men at de 30 sekunder de fik tilbage i de gode gamle dage er al den relevans de har i en verden der udspyder nok informationer som det er.

Jeg gider derfor personligt ikke spå om fremtiden her, fordi 1 måneders prognosen for Pattaya alligevel er 30 grader om dagen ned til 20 om natten, med en minimal chance for regn nogle få dage smidt ind for god ordens skyld.

Nej det handler om løgnen nemlig de forbandede 20 grader om natten. De er hele humlen i vejr problematikken. Vejret i Pattaya er nemlig pisse koldt, lad jer endelig ikke forlede af rejsebureauernes lokken og leflen for den sol hungrende dansker.
Fordi for nu en gang for alle at præcisere og sætte tingene på plads så er det koldt som en brøndgravers røv her i Pattaya.

Jeg har i løbet af de sidste 4 uger mærket i konstant dyk i temperaturen og niveauet er nu så lavt at jeg overvejer kraftigt at skifte mit lagen ud med enten et tæppe eller en sommerdyne. Jeg er yderligere også været nød til at stoppe brugen af min blæser og t-shirten er blevet fast sove udstyr.
Når man så rystende står op og tripper hurtigt over det iskolde gulv, smides den hårde sandhed i ansigtet på en, nemlig at man sagtens kan tage et par lange bukser på, uden det bliver for varmt og at man egentligt også godt kunne tage en bluse på.

Katastrofen indtræffer jo så i samme øjeblik klokken nærmer sig 10-11, hvor det er så varmt at bukser alligevel er lige i overkanten hvis man er meget uden for. Det resulterer i en omklædning og derved mere tid tabt på det satans vejr.


Skyfri himmel og 30 grader i skyggen fra 10-11 af ja ja men jeg vil have varme, rigtig varme også om natten ikke den pseudo-varme som ødelægger mine nætter og tidlige morgen timer med en ulidelig skiften tøj.
Der udover er der jo den hvide jul og hvad med den? Den er der heller ikke skyggen af chance for at se, medmindre en eller anden lokal kokain baron vælger at sprede 800-900 tons kokain ud over Pattayas gader. Det er der jo ikke en snemands chance i helvede for sker, for nu at blive i vinter metaforernes land.
Det bliver en kold og trøstesløs tid jeg går ind til uden ret mange lyspunkter og jeg kan kun trøste mig selv ved at finde lidt varme i dagtimerne mens jeg enten sidder på stranden eller bader.

Kongen og jeg.

Rama den 9. på 60 års dagen for hans kronning.

Onsdag er den store dag, Thailand har set frem til med spændning, dagen markerer nemlig kong Rama den 9. 80 års fødselsdag.


"We will reign with righteousness for the benefit and happiness of the Siamese people."
Rama d. 9s Kronnings løfte.

Thailand er på papiret på vej til igen at blive demokratisk, efter sit 18. kup siden 1932 hvor monarkiet blev konstitutionelt. Det har nu ikke berøvet kongen indflydelse og hans handlinger og udtalelser er i højgrad med til at bevæge og influere Thailand.


Hvorfor? Jeg tror det bunder i, at de igennem Thailands historie har været benådet med en række meget dygtige konger, som identificeres med både skabelsen af Thailand såvel som det moderne Thailand.

Jeg forstår dem godt, ham der sider nu, har regeret i en menneskealder. Siden 1946 har han siddet på tronen og Køre på sit 80ne år.
Han har overlevet 20 minister præsidenter og 17 militærkup gennem sin regensperiode, mens grundloven er blevet omskrevet ikke mindre end 15 gange.

Enhver som efter sådan er politisk rystetur, stadig kan side og være elsket landsfader, må enten være Machiavelli eller også bedstefar rar på den overlegne måde.
Personligt tror jeg manden har begge dele og han er samtidig en af de monarker, der aktivt forsøger og lykkes i at forbedre befolkningens kår, forbedringer han for en stor dels vedkommenene finansiere selv.



Kongens betydning for Thailand og den enkelte thailænder viser sig mange steder i samfundet, den mest tydelige manifestasion er dog mandagen hvor en utrolig stor del af Thailand er iklædt gult med kongens emblem. Fænomenet blev startet sidste år på 60 årsdagen for hans kronning og grunden er, at han blev født på en mandag og at gult i den budistiske lære er knyttet til mandagen.
Dronningen har derfor en lyseblå farve, der matcher hendes fredag, men dagen bliver slet ikke i samme grad markeret.

Thaierne har også for at understrege deres ærbødighed over deres konge og dronning valgt at flytte fars dag til kongens fødselsdag og mors dag til dronningens. Så jo monarkiet og i særdeleshed denne monark er noget specielt for thailænderen.

Mange private bygninger og alle offentlige har 3 flag hængende, det gule konge flag, det blå dronninge flag og det thailandske. Det mest udbredte er dog kongens gule, som ses utallige steder.

Kongens billed ses også meget i by billedet, hvor der er lavet store blomster opsætninger omkring hans billed. Selv indgangen til walking street prydes af kongen og et long live the king. Hvilket er ironisk, når man tænker på at Pattaya, må være alt det, han arbejder på at flytte Thailand væk fra.



Selv hvis man går i biografen, bliver man mindet om kongen, da man før filmen bliver udsat for en 2-3 minutter lang kavalkade af billeder af kongen, som man behørigt står op under. Er det så smagfuldt og professionelt lavet? nej ikke rigtigt, det ligner lidt en afleverings opgaver i powerpoint på VUC.


Tjaa og så er der jo Mahathai, hvor jeg underviser, de vælger også lige at markere deres tilhørsforhold, linket det taler for sig selv.


http://www.cbeclass.icspace.net/


I øjeblikket skranter kongen dog og Thailand holder vejert. Sygdommen har dog haft en pudsig side effekt, nemlig at den pink farve har sneget sig ind som en konkurrent til den gule. Grunden er at den pink farve, efter sigende skulle være godt for hans helbred.
Vi må se, det kan være at jeg i fremtiden, er iført pink om mandagen. En farve som bestemt ikke var på min top 10 liste over nuancer jeg havde set mig selv i her i 2007 eller 2008 for den sags skyld.

Singapore III Exodus

Så har jeg atter forladt det forjættede land og er vendt tilbage til det moderne svar på Sodoma, lyden af falang (fremmed), falang og den evige kamp mod at blive snydt fordi man er europæer er atter begyndt. Brusebadet er igen koldt og maden til at tude over. Der er ingen tvivl jeg er ramt af virkelighedens hårde kolde næve midt i solarplexus, jeg er til moralsk tæling.

Det var lige så ordnet pænt, fint, reguleret og roligt og nu strømmer hverdagens ubønhørlige krav ind over mig og truer med at drukne mig.

Det er måske også så dramatisk igen men det var en brat opvågning at komme igang igen, men tilgengæld er mit visum nu ordnet således at jeg kan være lovligt iThaland ind til jg tager hjem den 22 januar. 8 Uger eller 56 dage for a være helt præcis. Jeg glæder mig, men mest ser jeg frem til en jul med familien.

Pattaya ligner sig selv selv om jlen har præsteret at trylle endnu mere neon og flere fler farvede lyskæder frem fra de tilsyneladende utømmelige lagre. Det er fantastisk som julen trækker det grimmeste frem i folks kreative sjæl. Jeg skal skynde mig at understrege at blå, grøn, rød, og gule lyskæder ALDRIG og jeg gentager ALDRIG har været pænt. Ligegyldigt om det er for at guide julemanden ind med en lys arengement som kan ses fra månen, eller om man svøber hele sin bar ind i det for at indgyde hygge og total lokal autentisk stemning. Smid dem nu væk Pattaya det er grimt ligegyldigt hvad i bruger dem til.

Dagens bøde.

No flameable liquids or gas i MRTen bøde størelsen 20500kr.



Dagens reklame.

The Body Shop.

Help stop violence in the home by bying a campaign product at the body shop.

(Prisværdigt initeritiv selv om det er en anelse usmageligt, men hvad ved jeg om reklame?)

Snake(s) on a road

Legenden og manden Mr. Lee

Når man kommer fra en del af verden hvor skovflåten er det farligste dyr og snogen og hugormen udgør den uhyggelig korte liste over slanger, så er et sammenstød med en rigtig slange i dens eget habitat jo gruopvækkende. Ikke desto mindre så skete det her for et par uger siden.

Jeg var på vej ud med mr. Leem en af de ældre vi har til opgave at lufte dagligt han er en ældre 93årig meget tynd 40kg tung kinesisk herre som virker som om han har været ramt af et slagtilfælde. Jeg var den dag ledsaget af en af de nye frivillige, som skulle sættes ind i den daglige rutine.
Alderdoms hjemmet ligger lige op af skolens basketball og tennisbane. Rullestolsrampen som løber langs disse og hjemmet var hvor jeg havde mit dramatiske sammenstød.
Jeg er på vej ned med Mr. Lee i hans rullestol da jeg opdager en tennisbold på vejen, jeg bukker mig ned og samler den op. I samme øjeblik registrere jeg bevægelse en 30-40cm foran mig langs betonkanten ind til sportsanlæget.
Jeg rejser mig op med bolden i hånden da jeg lakonisk siger til Jeanette: "nææh se en slange", jeg er på det tidspunkt egentligt ikke bekymret men mere fornøjet over endelig at få konstateret at der er slanger på området. Jeg notere mig at slangen er ca lige så tyk som min finger og en 30-40cm lang.
I samme øjeblik vælger slangen så at krydse ind mellem rullestolens hjul hvor den lynhurtigt skyder hen til et af forhjulene hvor den kravler op og øjeblikkeligt snor sig op og hugger Mr. Lee i foden. Slangen vælger herefter at krybe over i modsatte side hvor den forsvinder i nogle buske.
Jeg har imidlertid ikke meget tid til at spekulere over det da jeg er travlt beskæftiget med at få Mr. Lee og mig selv distanceret fra slangen. Jeg får ham væk fra rampen og ned hvor jeg konstatere han er blevet bidt i foden. Det skal her så indskydes at min viden om behandling af slangebid er forsvindene lille og alt hvad jeg ved om det er film hvor man suger giften ud. Derfor vælger jeg ikke at reagere på bidet, men i stedet overdrage ansvaret for Mr Lee til Jeanette, som virker så chorkeret at jeg vurdere hun egner sig bedst til at passe kørestolen. Jeg styrter herefter ind og underretter Pho Non stedets bestyre om sammenstødet.
Hun får et ansigts udtryk som bringer realiteterne noget tættere på og det går op for mig at det reelt kan være at slangen er giftig. Jeg skynder mig derfor ud for finde slangen, så de på hospitalet kan administrere den rigtige antidose.
Jeg kigger efter slangen og finder den hurtigt hvor efter jeg får fat i en bambus pind jeg kan slå den ihjel med. Pho Non er imidlertid kommet ud bag mig og har nået en højt niveau af hysteri og da hun ser slangen hyler hun KILL IT, KILL IT mens hun klamre sig til mig alt imens hun skubber mig mod slangen. Smittet af hendes angst og hendes skubben hamre jeg bambus pinden mod slangen mens jeg hopper og danser for ikke at komme for tæt på den nu både sårede og stærkt ophidsede slange. Det lykkes mig efter utallige forsøg at få den dræbt ved at klemme slangen fast til jorden med pinden hvorefter Pho Non fik så meget samling på sig selv at hun selv henter en pind hun kan slå den med.
Mr. Lee bliver i midlertid behandlet af en af de lokale som straks fragter ham til hospitalet, jeg får i mellem tiden puttet den nu særdeles døde slange ned i en pose og den bliver også taget med så de kan identifisere den.

Mr. Lee overlevede heldigvis og blev efter en dags observation udskrevet fra hospitalet, jeg ved ikke hvad det var for en slange for jeg har ikke kunne billeder af den men de af de lokale jeg spurgte og som havde set den fortalte mig det var en giftslange.

Lidt af Thailands uskyld er forsvundet for mig og den rare grønne område omkring hjemmet er ikke længere så indbydende.

Visum

Ja så var det dagen hvor det tunge system afsagde dom om hvorvidt jeg skulle sendes til Vietnam i exil eller om jeg kunne vende tilbage som en fri mand.

Det blev hverken eller, jeg fik et 60 dages turist visum til resten af min periode. Grunden? fordi ambasaden ikke uddeler visum til frivilligt arbejde i Thailand. Hvad fanden sker der lige for det? Når men det betyder at jeg var nød til at udsætte min tilbage rejse til Thailand indtil søndag for at få matematikken til at gå op.

Total pris for dårlig vejledning og service fra den thailandske konsulat i hvidesande.

Over 3000kr.

Jeg ville ikke pisse på General konsul Ib Thomsen såfremt der var ild i ham.

Singapore II

Jeg må indrømme at jeg er kommet til at sætte pris på byen ren, fin, diktatorisk og næsten kriminaltites fri er det et kærkommet afbræk fra Thailand.

I grunden tror jeg at singapore er for mig hvad Pattaya er for sexturisten, et fantastisk sted at besøge og dækket behov i, men ikke et sted man ville bo.
De sidste par dage kan ellers bedst beskrives som hektiske og fyldt til bristepunktet med finkultur her kommer en liste.

• Singapore National Museum. Et spændende museum som dog primært beskæftigede sig med koloni delen af sigapores historie samt nyere historie.
• Malaya Heritage Center. Kedeligt og jeg tror mest de har dise kultur centre (der er et kinesisk, et indisk og et malaj) til ære for interationen, men stedet de havde valgt var det palads, hvor den malaisiske hersker over Singapore og omegn boede indtil familien døde ud.
• Det arabiske kvarter. Hyggeligt sted med en snert af mellemøsten især var jeg glad for at få noget fint lebanesisk med her. Desuden var jeg ved at ende med et tæppe. Bydelen har i tonsvis af tæppehandlere og stofbutikker og min første fejl var da jeg stoppede op og beundrede nogle af tæpperne, min anden var da jeg fortalte ejeren at jeg syntes de var smukke. Jeg blev herefter lokket ind og fremvist tæpper mens manden som sværgede han ikke havde forstand på handel ellers bombarderede mig med information om hans håndvævede Kashmir tæpper. Han lavede alle de klassiske fælder og brugte alle triksne og endte med at være milimeter fra at sælge mig det. For en ikke sælger var han meget dygtig og jeg er sikker på at hvis jeg havde været på vej hjem til Danmark så var jeg endt med et tæppe.
• St. Georges Church. En anglikansk kirke som må have været blandt en af de første kirker bygget i byen, den minder om de danske kirker i undsmykning og arkitektur, men inden det intersante var den lange række af dedikationer der hang på vægene og som strakte tilbage til 1800 tallet.
• Et kinesisk tempel. Der er ikke så meget at sige ud over at den var spækket med guld og at de mange kinesere som var samlet der gik til den med hensyn til at bede, jeg noterede mig også den konfusianske religion sælger guddommelige genveje i form af pinde blomster røgelse osv. Ak ja, organiseret religion helt, som vi kender det hjemmefra.
• Et hinduistisk tempel. Jeg ved ikke hvorfor, men Ishnu ham den lille små søde elefantgud er simpelthen så nusser som han sidder der, med snablen dyppet i en krukke.
• Et operahouse. Det minder lidt om Sidneys arkitektonisk ikke ved at have bølgerne, men med et rundt udseende og et tag der minder lidt om sin Australske storebrors.
• Asians Civilizations museum. Det var tilgengæld spændende, det var meget interaktivt og hjalp mig til bedre at forstå spredningen af både budismen og islam. Desuden var der en lang række fantastiske skulpture, billed arbejder, smykker og våben. Alt i alt i must see hvis man kommer et slag forbi Singapore.
• Zoologisk have. Endnu en fabelagtig oplevelse, stedet er kæmpestort og indhegningerne er lavet meget så der ikke er hegn og med meget plads til dyren. Det betyder det kan være lidt svært at se dem engang i mellem, men i det mindste har de tilsyneladende godt. Haven har hvide bengalske tigere de var super smukke og virkelig en oplevelse, desuden så jeg pygmæ flodheste de er nuttede. Jeg havde lidt glædet mig til at se Komodo veraner men de var desværre ikke tilgængelige =(
• Nat safari. Den er som sådan ikke en del af den zoologiskehave men er selvstændig, den ligger dog klods op af og åbner når haven lukker. Det var super fedt at se dyrene om natten, jeg var bare fortræt til at få maksimalt udbytte af turen da jeg havde slæbt mig rundt i den 6km store zoologiskehave.

Uderligere gik jeg forbi det gamle rådhus og højesteret to frygt indgydende grå mastodonter, der står som tydelige monumenter over kolonitiden. De har sikkert med deres søjler, størelse og arkitektur været med til at understrege englands overherredømme samt tjene som forsvarsværk i tilfælde af oprør.

Samtidig er byen oversået med store monumenter over de faldne helte fra både 1. og 2. verdenskrig i den mere bombastiske afdeling fandt jeg en 10 meter høj obelisk med på påskriften "Our glorius dead 1914-1918".

De sidste dage har med hensyn til indhold været hektiske og jeg kan i hverfald mærke mine fødder samt konstatere at det er mange år siden jeg sidst har gået så meget. Konservativt vil jeg byde på at jeg har gået over 100km her de sidste par dage.

Dagens advarsel.

Low crime, dosen't mean no crime. Be vigilant!

Dagens bøde.

3500kr for at cykle igennem en gangtunel, som der stod under truslen om bøde "please drag your bycycle through the tunnel".

Singapore

Ja så er jeg landet i østens civiliserede perle Singapore, for pokker hvor er det rart at skifte Pattayas billige neon helevde ud med rene gader og en stemninger der mere minder om Europa end Asien.

Byen er ren, velordnet og fyldt med forbud efter næsten 4 måneder i Thailand får det mig unægteligt til at stille spørgsmål ved mine forbehold overfor facisme, for Singapore er ikke et land som plages af hverken demokrati eller ytringsfrihed.


Singapore må siges at være styret med hård hånd og der slås ned på alt fra ikke at trække ud i toilettet til oral sex. Straffen fra det første er bøde op til 3500kr og det sidste med op til livsvarigt fængsel, dog er der tale om at lovliggøre det mellem kvinde og mand. Homoseksuelle er der ingen planer om at inddrage i lovændringen, hvilket set i lyset af at homosexualitet straffes med døden, vel egentligt er logisk nok.


Så med udgangs bønnen fra MRT systemet "Don't risk it report it" har jeg kastet mig ud i en rejse som er afgørende for min sidste tid her i asien.


Grunden til at jeg er her er for at ansøge om et visum til resten af mit ophold i Thailand, den Thailandske konsulat i Danmark præsterede en fantastisk dårlig service såvel som rådgivning så hvad jeg troede var i orden viste sig at være det modsatte. Det sker på mandag med svar på tirdag så jeg er en smule nervøs for hvordan fremtiden ser ud, worst case senario er at jeg skal tilbringe fra nu indtil d. 16. december uden for Thailand.


Det før omtalte MRT system med plakater starship troppers sikkert har ladet sig inspirere af er nu faktisk kun rosværdigt det er et metrosystem som dækker det meste af øen og tilbyder sine tjenester utroligt billigt. Det er jo for en stærkt semitisk penge anlagt person som mig jo prisværdigt. Jeg har ydremere været utroligt heldig i mit valg af hostel da jeg har 2 minutters gang til metrosystemet.

Fogh eller blogindlæg!

Da det som bekendt kun er dem som er uden synd, som må kaste med sten, vil jeg som det syndige menneske jeg er, nøjes med at kaste med mudder. Mudderkastning skal som bekendt helst ske i politiskerammer, så jeg fejre udskrivningen af valg med at benytte de samme argumentations pricipper der bliver anvendt f de professionelle.

Jeg har jo ikke fået skrevet ret meget på bloggen og langt mindre end jeg egentligt gerne ville og det beklager jeg, men det er ikke min skyld jeg har analyseret situationene og der er ingen tvivl om hvor ansvaret skal placeres, det er Foghs skyld det hele.


Først og fremmest har jeg i et andfald af kådhed og forelskelse valgt at bruge al min online tid på at tale med Maria min kæreste (ikke at forveksle med Maria den blinde). Derfor har jeg ikke haft mulighed for at skrive. Ydremere har hendes 11 dages besøg hos mig indvirket at jeg dårligt så en computer i perioden. Kærligheds kortet overruler alt og jeg er derfor totalt skyldfri.

Jeg er dog så stærkt forelsket og derfor ude af stand til at tillægge hende nogle mangler og fejl så skylden skal ikke placeres her, men i stedet går jeg et skridt videre og erkender at hele fejlen ligger i omstændighederne omkring vores møde .

Det gør det til min fars skyld for det var ham der arrangerede ferien, hvor vi faldt for hinanden så der er ingen diskussion om at det er her ansvaret skal placeres og dog for biblen siger man skal ære og respektere sine forældre og det frikender jo dem totalt for skyld, nepotisme er jo netop skabt til situationer som disse.

Derfor må det jo være hele den social konstruktion som bære skylden for misæren og social arv er det nemme offer og det er her vi finder den sande nidding, samfundet. Samfundet får skylden, for den har skabt social arv og dikteret at jeg har det bedst i de samme social ramme, som jeg er vokset op i.

Dermed må den skyldige være samfundet og det gør Fogh til den hovedansvarlige for mine manglende blog indlæg.

Maria

Jeg er i de sidste par måneder begyndt at besøge en ældre blind dame, hendes navn er Maria og hun holder til i de øvre dele af den bygning, som huser de ældre statsløse beboere. Hun er som sådan ikke en del af de ældre og er med hendes 66 år også betydelig yngre. Jeg stødte på hende i forbindelse med en middag på Mahathai.
Maria ser en del ældre ud end de 66 og har en positur og højde der minder om Dronning Ingrids. En sjov side anekdote er, at hun rent faktisk har mødt hende og prinsesse Benedikte personligt. Hun ser lidt skrøbelig ud, men bag facaden gemmer der sig en stærk dame.

Hendes historie er ret farverig og hun har trods sit handicap præsteret i et land, som ellers ikke levner meget plads til handicappede, at arbejde både for den royale familie samt den katolske ambassade her i landet. En vidunderlig side effekt af dette er, at hendes engelsk er fremragende.
Grunden til at hun er endt her på hjemmet for ældre statsløse, er mig noget dunkel, men jeg vil tro at hun efter endt tjeneste hos paven er blevet parkeret her.

Jeg er nu glad nok for det, for det giver mig en mulighed for at tilbringe tid uden for baby rummet.
Jeg må jo indrømme, at de små børn ikke er noget der siger mig ret meget, jeg mener de er jo søde nok hver for sig, men umulige i flok og så er der ikke meget ved at side med en 1-2årrig på skødet, i min bog er det i hvertfald røvsygt.
Når men bitterheden til side så har Maria een pasion, hun dyrker og det er bagning. Så jeg er begyndt her den sidste månedstid at bage med hende. Jeg ved i grunden ikke, om det er en decideret pasion, så meget som en metode hun har udviklet, for at skabe et interesse fællesskab med frivillige. Hvad end det er, så er det hyggeligt og får den tid vi tilbringer sammen til at virke meningsfuld, for bagværket er primært møntet på uddeling, for Maria har mere glæde ved at give til andre end at spise resultaterne selv.
Ydremere skiftes vi til at bage forskellige ting for hinanden, så det mere virker som udveksling af viden, end at jeg er der fordi hun har brug for selskab.

Jeg har faktisk før mit arbejde her i Thailand aldrig haft nogen form for kontakt med blinde personer og jeg må sige at det er utroligt at se Maria bevæge sig rundt og klare sine daglige gøremål.
Jeg har ved at iagttage og snakke med hende fundet ud af i hvor højgrad hun egentligt organisere og systematisere alting. Alt har faste pladser og hun bruger meget tid på at pakke ting ind, så hun nemt ud fra indpakningen kan finde og identificere objektet. Det tager noget tid at vende sig til at være omhyggelig med at stille alting tilbage, som det stod og at pakke op og i en uendelighed. Resultatet af det er tilgengæld, at hun stort set kan klare sig selv og er bagemæssigt i stand til stortset at kunne lave alt.

Så hvis der er nogen derude som lige sidder med opskriften, så mail den endelig.

Dykning

Ja det har jo været lidt sløvt med opdateringener og jeg kunne bruge de næste mange linier på at væve mig ind og ud af undskyldninger. Det vil jeg ikke men derimod konstatere, at der var noget vigtigere end bloggen her, som kræved min opmærksomhed.

Tilbage til overskriften. Ja jeg har kastet mig ud i den ædle disciplin dykning, grunden er som med rygning. Fordi dem jeg kender ville prøve. Ja gruppepres og så det at kaste sig over en aktivitet der er potientel fatal hvis klodser i det. Det tiltaler da alle raske drenge og piger.


Det er jo med alle dårlige kamerater jo sådan, at Shawn en dag henkastet nævnte, at han altid havde ønsket at dykke og at han lige kendte en fyr i samme situation som ham selv (dvs. også lammet fra livet og ned).
Han ville derfor forsøge at tage et dykker certifikat hos ham og ville høre, om ikke jeg kunne tænke mig også at prøve. Jeg tænkte længe og grundigt over det, opvejede fordele og ulemper, inden jeg 20 sekunder senere besluttede mig for at deltage i projektet.


Det var alle pengene værd, vi stævnede ud en lørdag i super vejr med kurs mod Koh Phin. Undervejs blev vi så ellers instrueret i de mest basale færdigheder og informationer vi skulle bruge i forbindelse med dykket.
Herefter blev vi så smidt i udstyret og i vandet. Jeg følte hele set-upet meget betrykende, da vi havde 2 instruktører til 3 personer og jeg fandt på intet tidspunkt grund til at tvivle på deres kunnen og de virkede opmærksomme på vores velbefindende og sikkerhed.

Det tager lige lidt tid at stole på sådan et instrument skruet fast på ryggen. Jeg havde fuldstændigt irrationelt ikke ret meget tillid til at det gummi mundstykke, jeg bed om, ville være i stand til at levere den fornødne ilt. Følelsen fortog sig dog efter noget tid og jeg fandt mig tilrette under vandet.
Følelsen af at glide rundt undervandet er nok lidt hen af vægtløshed og for mig simpelthen bare en fantastisk følelse. Hele konceptet med at man først finder et punkt hvor men er neutralt flydende i vandet og derefter med åndedrættet styrer op og nedstigning er forunderligt.
I det hele taget er det at orientere sig meget anderledes under vandet og man kan sagtens komme i tvivl, om hvad der er op og ned, hvis men ikke kan se bunden eller overfladen. Heldigvis er luftboblerne en glimrende indikator på hvor man er.

Pattaya skal jeg skynde mig at sige har ikke meget at byde på under vandet da al selvfølgelig er smadret og ødelagt af turismen, så de store vilde natur oplevelser har jeg på mine 5 dyk ikke oplevet.
Jeg har dog set fiske stimer, moræner, koraler og andet hav halløj men det er på ingen måde discovery smukt. Jeg skal dog indskyde at det til trods, er det helt utroligt, at kunne følge naturen så tæt på og undervands landskabet er i sig selv en helt anderledes oplevelse.

Indtil nu har jeg kun været nede på 10 meter, men jeg håber, at jeg her på søndag, hvor jeg igen tager af sted, kan komme ned på en 16m dybde.

Efterår nej tak!

Efter moden overvejelse har jeg demonstrativt og i billedlig forstand besluttet at vende kulde, efterår og 2007 i Danmark ryggen og i stedet favne sol, strand og vand.

Nyd efteråret og vinteren!

Idyllen er dog kortlevet og som alt andet her i Pattaya er tingene kun pæne på overfladen. Hvad billederne ikke viser er at stranden er overstrøet med knuste flasker og affald, at vandet flyder med kondomer og at min hud klør på grund af vandets beskaffenhed.

Varmen og solen er derimod ikke falsk og opvejer mørket og kulden!

Too tall for Thailand Tour 2007-2008

Jeps det er jeg, det er ikke til at skjule, jeg er bare ikke bygget til det her land. Jeg ender formentligt med en hjernerystelse og tusindvis af hjerneceller fattigere når jeg engang kommer hjem fra alle de ting jeg rager mit hoved ind i.
Jeg egentligt aldrig tænkt over min højde eller at det at jeg rager op over folk fordi der er så mange andre som er højere eller på samme højde som mig og at Danmark er bygget til høje mennesker. Det er Thailand ikke!


Det faldt mig først for alvor ind her sidste torsdag da jeg viste 3 thailændere rundt på børnehjemmet. Under rundvisningen træder jeg ned fra en ca 20 cm høj kantsten for bedre lige at kunne tale til dem alle og i samme øjeblik konstatere til min egen forundring at jeg stadig rager op over gruppen.


De er ikke store det skal der ikke herske tvivl om, folk hernede kommer primært i størelse exstra small og small. Den thailandske large version er en størelse jeg personligt ikke har kunnet passe siden jeg var 14 så tøj skal præves før man køber for definitione på en large variere meget.

Hvad er det så der volde problemer med højden? Cirka alt, døre, tøj, biler sæder og alt andet som er bygget til folk omkring 150-170 maximalt.


Indgangs replikken her i landet til mig er: "ohhh you tall man, so tall", grunden tjaa den kommer her.


Billedet her er fra vores academics day hvor jeg underholder med quiz og gøjl.


Judy hende i baggrunden, med den grå skjorte, står op.

Her kommer nogle billeder fra vores tur til Bangkok, fori weekend.

Sådan påkrymper man et styk tuc. Bevars den var godt pakket med 90kg tung amerikaner og hans rullestol men mellem os så var der ikke meget plad til mig hvad enten den var der eller ej.

Maskineriet som ses på billederene en er smuk kombination af en scooter tilsat østens mystik og det der udefinerbare russisk/østerupæisk design. Det er grimt, lugter fælt, umuligt af side ordentligt i og yderst velegnet i sin rolle som taxi.


Alt i alt, too tall for thailand.

Hvad siger hun Misse!

Og det er i og for sig et godt spørgsmål en gang i mellem når jeg eller andre af mine kollegaer retter engelsk opgaver.


Her er lige en kavalkade fra den seneste test.


Spørgsmålet var hvor ville du rejse hen hvis du selv kunne bestemme.

• "I would like to later. It's flee all"
• "I go to trip the beach" (ufint at spænde ben for stranden i mine øjne)
• "How long a week" (7 dage, men det var så ikke det spørgsmål jeg ledte efter)
• "How are you car to visit the vulcano"
• (Gramatikken er lidt skæv men jeg syntes det er fint at spørge bilen om den vil til vulkanen, Herbie har ikke levet forgæves)

I forbindelse med at skulle besvare om hvorvidt man havde diverse møbler i sit hus.

• "There is a kitchen in my refrigiator"
• "there is a bedroom in my closet"

Og nu når vi er ved den asiatiske undervisningsform så læste jeg lige at Taiwans undervisnings ministeriet har vedtaget at man for at bestå engelsk eksamen skal fortælle 8 vitser og syng 8 sange på engelsk. En beslutning som besynderligt nok har affødt en del protester fra skoler og undervisningsinstitutioner.

Tilsyneladende er Berthel Haarder så alligevel ikke alene om at gennemføre mystisk og uforståelig lovgivning på undervisnings området og jeg vil endda sige at han her blevet toppet i rent idioti.

Herudover kan jeg lokalt berette at jeg i sidste uge og i denne uge har haft en total sum af aflyste timer pga sport, akademisk dag og rengøring på ikke mindre end 10 timer ud af 26 timer totalt.
Sammenlagt har institutionen brugt 2600 mand timer i løbet af de sidste 2 uger på rengøring og det er alene de studerende der har leveret denne arbejdskraft
Regnestykket er bevares rent matematisk og beregnet ud fra, at der er 185 studerende, som rengør i 7 timer. Det giver små 1300 mandtimer.
Dividere man det ud på en 37 timers arbejdsuge er det lige omkring 70 ugers arbejde.
Det er jo i mine øje et rystende spild af tid på højde med oplevelser, jeg kun troede man kun fik i militæret.

Sin city

Så magnus nu kommer der lidt om ladyboys og prostituerede, men mest om deres kunder. Noget moralsk forkasteligt kan jeg ikke rigtigt berette om, da jeg tilhøre den forsvindene lille procentdel af mandlige vest europærer, som ikke er i Pattaya for at sex turiste.

For dem som ikke kender til Pattaya og dets sagt på den pæne måde, blakkede ry, skylder jeg jo nok at fortælle, at byen der i starten af 60erne bare var et fiskerleje, eksploderede som følge af Vietnam krigen. Den primære industri var derfor bare stripbarer, bordeller og anden underholdning, der for en tid kunne udviske krigens rædsel og gru fra de amerikanske soldater som strømmede hertil.

Efter vietnamkrigen tog soldaterne hjem og efterlod en blomstrene sex industri. Svaret for Pattaya blev sex-turismen og med tiden blev Pattaya til et paradis for den type turist som ønskede børn, hvilket i et vist omfang stadig foregår nu.

En anden side af Pattaya er en blomstrene homoseksuel indbyggerdel, som endda har deres egen område boystown at den primært også er til for at faldbyde seksuelle ydelser, det er jo Pattaya.

Ind i mellem de kvindelige og mandlige prostituerede er der selvfølgelig i en by som Pattaya som er parat til at tilbyde alt også ladyboys. Det er i alt sin enkelthed mænd, som mere eller mindre, via talrige operationer blevet til kvinder, eller noget der ved første øjekast ser ud som en.

Walking street er så den hovedgade hvor man har anlagt en endeløs række af go go barer. En go go bar er i klassisk forstand en stripklub, men er i Pattaya samtidigt et bordel eller i hverfald leveringsdygtig i prostituerede ud af huset.

Jeg må indrømme at mit første møde med stedet var en blanding af forundring, nysgerrighed og mild vantro. Stedet er lige en tand mere "in your face" end jeg har oplevet før og jeg oplevede tilråb og kommentarer til trods for at jeg gik ved siden af en pige og snakkede med hende.

Mængden af kvinder der faldbyder deres kroppe er stor eller i hvertfald tilsyneladende stor da en del af dem havde hænder som skov arbejdere adamsæbler og dybe stemmer.

Jeg var i grunden meget godt underholdt med at se efter afslørende tegn, på om det var ladyboys, indtil det gik op for mig, at alle de smukkeste var tidligere drenge. Forklaringen er, at da de alligevel skal have foretaget plastikkirurgi for fjerne deres mandlige karakteristika, så kan de lige så godt få lavet fantastisk smukke ansigttræk.

Når men det skal jo egentligt handle om nogle af de besynderlige mennesker, som jeg ser i min færd rundt i byen.

I kender typen, eller det gør i måske ikke, men der er et betydeligt antal hvide mænd her i Pattaya som alle tilhøre den samme gruppe af personligheder. De er alle sidst i 40erne eller ældre, overvægtig eller lidt uheldigt udseende og så flankeret af en thai pige i 20erne.

I danmark og resten af Vesteuropa ville de nok kategoriseres som aparte, sære eller anderledes i Thailand er de maksimalt excentrisk da den overvældende økonomiske forskel gør dem yderst velhavende her.

Peter er en af dem, jeg lyder måske temmelig familiær og godt bekendt med ham hvilket jeg egentligt ikke er. Han overraskede bare og valgte at udfolde sin personlighed modsat alle de andre der bare driver forbi.

Udseendesmæssigt passede han beskrivelsen ned til thai pigen og som tysker var jeg jo klar med alle fordommene inden han var trådt ind i baren. Hvad gjorde ham anderledes var at han på den bar vi sad kastede sig med energi og passion over karaoke anlægget og gav den gas.

Modsat alle der som oftest desværre føler de skal belemre os andre med deres "fortolkning" af en klassikker var Peter umådelig dygtig til at synge og underholdt resten af aftenen med sublim sang og hev endda mundharmonikaen op af lommen og spillede løs på den.

Det var ret fantastisk og i forhold til det band der hidtil havde massakreret populær musik i en time før Peter ankom var det en lettelse.
Da jeg snakkede lidt med ham mellem en sang, fortalte han at han havde en fortid som opera sanger, men at han nu var pensioneret og boede i Pattaya.

Et par andre fik jeg øje på i forbindelse med Shawns 36års fødselsdag. Vi valgt at slutte aftenen på en barerene i området omkring walkingstreet.

Det er jo som skitseret ikke ligefrem nonner og kordrenge som frekventere området og den bar vi dumpede ind på var ikke en undtagelse, vi var heldigvis flere piger end drenge, så vi blev sparet for horder af thai piger, som ønskede at "underholde".

Jeg fik øje på dem i barren, hvor de sad sammen med en thai pige, hun var tydeligt ikke underholdt og virkede en smule irriteret som aftenen skred frem.

Den ene var tydeligvis sammen med pigen og fangede mit øje da jeg opdagede hvor trist hele hans situation var. For han anede ikke hvad han skulle stille op med pigen. Jeg tror at han meget gerne ville have fysisk kontakt, men han var fuldstændig ude af stand til at finde ud af, hvordan han skulle gøre. Det blev næsten pinligt at følge hans serie af mere og mere febrilske forsøg på tilfældigt at røre hendes skulder eller lår.

Det var tydeligt at se, at han ikke anede hvad han skulle stille op med situationen og da hun forsøgte at nusse ham med sit knæ, grab han chancen og kastede sig straks ud i samme manøvre. Det eksekverede han på ingen måde fikst eller kækt, men tværtimod lidt småkomisk, som han stod der på et ben og forsøgte at balancere og nusse hende.
Blandt andre forsøg kan der nævnes et forsøg på at rive hendes BH af/ud et forsøg som hun kvitterede med et spark over skinnebenet og en lammer.

Hans ven var også lidt speciel, høj langlemmet og med en næse der ville få Troels Kløvedals til at virke normal.

Han var ikke voldsomt optaget af hans vens kvaler og koncentrerede sig i stedet fuldt ud om at følge det lokale band, som for fuld udblæsning sang klassikere fortolket ud fra deres begrænsede engelsk kunnen.

Til trods for at bandet var, noget jeg personligt vil karakterisere som grænsende til det uduelige ud i engelsk sang, så sad han troligt og lyttede intenst. Klappede længe, højlydt og da han af uransaglige grunde fik tiltusket sig en tamburin var han underholdt længe med at slå sig ind og ud af takten. Grunden til at jeg lagde mærke til ham ud over hans særegne fremtræden så var det hans evne til fuldstændigt at dominere baren ved højlydt at hylde bandet.

De var i grunden fredelige og måske dybest set rare og velmenene mennesker, som ikke rigtigt havde fortjent at blive hængt ud og latterliggjort, men de var bare med til at bekræfte den fordom jeg ankom til Pattaya med. Nemlig at socialt dårligt tilpassede Europærer kommer hertil, i håb om at deres finansielle situation kan skaffe dem kvindeligt selvskab.

Min gud, mit land, min ære.

Det her skal nu ikke handle om Christian X, men om ære og det at tabe ansigt. Det er en stor ting her i Thailand og noget der i nogen grad besværliggør dagligdagen.

For eksempel har thaier meget svaert ved at indrømme hvis de ikke forstaa hvad man siger. Det besværliggør unægteligt lærergerningen en kende.


Et andet forrygt eksempel på dette er skolelederens punkt 22. Han kan ikke smide elever ud, fordi han har valgt dem til at gå på skolen. Fordi hvis de ikke er egnede, så har han lavet en fejl ved at optage dem. Løsning? Man lade eleven forsætte og nedsætter kravene så eleven kan bestå.

Samtidig kan man jo heller ikke gøre det over for eleven, for det ville jo også være et kæmpe nederlag for ham også, ja man undres.

Det kommer så til udtryk når vi skal have eksamen, hvor man så laver tests der skal være så nemme at alle består.

Kritik over for chefer? Nix eksistere ikke, det er simpelthen umuligt at sige til sin chef hvis han gør noget forkert.

Bangkok Hospital in Pattaya

Jeg fik så forøvrigt set det store privathospital Bangkok hospital in Pattaya her den anden dag.

Vi var ude til det store rullestols stævne Pattaya international wheelchair basketball invitational. Efter noget tid besluttede Shawn Laura og jeg at spille noget basketball på en tom bane lidt derfra.

Ca. et minut efter at vi havde fundet 2 andre at spille med, valgte Laura så at flå en solid lap hud af sin storetå, hvilket i Thailand ikke bliver behandlet med lidt plaster og i værstefald jod, men med en tur på hospitalet og antibiotika.

På grund af de mange bakterier urenhedder og sanitære forhold så er der tilsyneladende altid store chancer for at et sår bliver betændt.

Så efter at Yuri, Mahathais russiske læge havde fået styr på foden, tog jeg Laura under armen og med på hospitalet.

Hospitalet er svært at beskrive udfra en dansk hospitals forståelse. Det er sindsygt stort og prangende. En mellem ting, mellem et 5 stjernet hotel og et hospital.

Da vi trådte indenfor, blev vi modtaget af en sværm af receptionister, i noget der lignede en hotel lobby mere end et hospital.

Servicen var fantastisk og vi blev snart ledt ned igennem gange som var spækket med butikker og der var skilte til restauranter, fitness og andet godt. Jeg er noget imponeret over de faciliteter de havde tilrådighed, men da de kun stilles til rådighed for, eliten tiltaler den danske velfærdsmodel mig nu engang mere.

Med det sagt er jeg dog tryg ved at have denne mastodont liggende klods op af børnehjemmet, så hvis det er jeg kommer galt afsted, så ligger der yderst kompetent lægehjælp lige rundt om hjørnet.

Undervisning.

På opfordring og da en stor del af læserskaren består af lærer tidligere lærer eller børn af dem ser jeg mig nødsaget til at elaborere omkring min læregerning.

Jeg er underviser i øjeblikket 3 klasser i engelsk på Mahathai, med henholdsvis 12, 8 og 5 elever i hver, det er jo i forhold til den danske skole fine klasse kvocienter. Skolen er en teknisk skole for fysisk handicappede unge og voksne. Den yngste på skolen er 17 og den ældste jeg er støt på var 34, så jeg opfatter det som voksen undervisning. Uddannelserne er Elektronik reparationer, IT arbejde, database og grafisk arbejde og enelig en engelsk handels uddannelse.
Ud over at uddanne elever som er kvalificerede til omskoling er der så vidt jeg kan se også en række elever som går her for at komme i en slags beskyttet bolig når de engang er færdige. For som jeg ser det er der en del, som aldrig vil blive i stand til at komme på arbejdtsmarket i de fag der undervises i.

Niveauet for de 3 klasser er lavt til meget lavt med enkelte der ligger under meget lavt. Hvis jeg skal sammenligne vil jeg tro det ligger og svinger mellem 3. klase og 5. klasse. Det vil sige at den største del af klassen kan meget lidt eller næsten intet og har en horribel udtale, mens der er enkelte som er dygtige og hvor man uden problemer kan forstå det de siger.

De modtager undervisning een time om dagen hver dag hvilket må siges at være en del. Problemet for mig er at videre formidle engelsk uden hjælp af deres modersmål hvilket. mår de har meget begrænsede ordforråd er svært og tiltider umuligt.
Det er for eksempel stort set umuligt at forklare begreber med mindre man fysisk i klassen kan vise dem.

Så undervisningen kan til tider minde lidt om en avanceret omgang gæt og grimasser kombineret med tegn og gæt. Det er tiltider uhyre morstom og til tider frustrerende ud over alle grænser.

Ud over ikke at kunne støtte mig til thai og så den helt store fagteleg er der yderligere en faktor som man skal veje ind i undervisningen. Thailænders uvillighed til at sige fra og gøre opmærksom på at de ikke forstå hvad du siger.
Jeg har for eksempel ofte forklaret et eller andet hvor efter jeg spørger ud i rummet om alle forstår. Når jeg kigger rundt på hver enkelt og sidder der 12 smilende studerende og nikker bekrætigende.
Når jeg så venter 30 sekunder sidder størstedelen stadig og kigger på mig eller kigger rundt og jeg kan så begynder på runden med at forklare igen, pege, gestikulere og danse rundt for at få dem til at forstå, indtil enten jeg trænger igennem eller at en af de dygtigere elever forklare det på thai.
Hvorfor fanden de nægter at sige de ikke forstå eller rækker en hånd op fatter jeg ikke og jeg har sagt de tusind gange opført skuespil om det men de nægter stadig at stille spørgsmål eller sige når de ikke forstå. Standart svaret på alt hvad Teacher Morten siger er bare "good, good", "yes yes", "ok no problem", "yes understand".
Det er unægteligt noget der besværliggør dygtiggørelse,at man tilsyneladende ikke kan vise man ikke forstår en besked her i Thailand, for samme tendenser gør sig gældende alle steder i samfundet.

Regn

Regn er tilsyneladende noget af det aller farligste i hele Thailand, jeg har sjældent set mere organiseret massehysteri end når himmel og jord står i det vi i Danmark ville kalde smådryp. Hvorfor det forholder sig således kan jeg ikke forklare.
Det kan hænge sammen med at når regntiden for alvor sætter ind i næste måned så bliver regnvejret det voldsommere, men som de reagere nu i øjeblikket er det rent hysteri.

Et eksempel på angsten for regn er at vi tager på stranden med de ældre hver 2. uge vi har således ikke været afsted siden jeg ankom og regn har der ikke været de dage.
Selv vuggestuebørnene har i de sidste 3 dag ikke fået lov til at komme uden for af frygt for regn. Det er jo totalt ude af proportion med det vejer vi har, det er da overskyet bevares, men at man ikke kan tage en børnegruppe uden for, 50 meter fra der hvor de bor, er jo forbløfende for nu at udtrykke det pænt.



Jeg havde selv en oplevelse da jeg var ude at gå med Auntie, hun er blind og derfor jo ikke lige i stand til at se på vejret, men mens vi er ude går vi forbi en havevander hvor en enkelt dråbe tilsyneladende formaster sig at ramme hende, i et sandt panik anfald begynder den ældre dame at råbe op om at det regner og at vi skal ind nu. Alt i mens forsøger jeg at berolige hende med at de ikke er syndfloden og at vi skal i arken men at det bare var en vand dråbe fra hvad jeg går ud fra må være have vanderen.

Jo de er tossede med regn, på den lidt til tider komiske måde.

Kultur forskelle

Jeg snakkede med en nordmand, som arbejder for fonden i dag. Ud over at tale lang tid om alt hvad han nu havde oplevet i sine 60 aar og hvor rart det var at vaere saa velhavende, at penge ikke var, noget han skulle bekymre sig resten af sit liv, saa fortalte han mig en historie som skulle illustrere en forskel mellem Skandinavien og Thailand.

Jeg kan ikke se han skulle have grund til at opfinde den, men maaske laante han historien lidt autensitet, ved at fortaelle sig selv ind i den. Jeg ved det ikke, men den laegger i hverfald et anderledes menneskesyn for dagen end vi traditionelt ser i Europa, hvad enten den er selvoplevet eller er genfortalt til ham, men historien er som foelger.

Et ungt par som arbejdede for fonden kom til ham for at bede ham om hjaelp. Deres eneste barn, kun et aarstid gammelt, var blevet indlagt alvorligt sygt paa hospitalet og de ville gerne have ham til at tale med laegen.
Paa hospitalet forklarede laegen saa at pigen havde haft forstoppelse og at fordi foraeldrene havde presset mad i hende var hendes mavesaek revnet. Operationen hun ville vaere noed til at gennemgaa for at overleve ville vaere omfattende men ikke decideret livstruende. Derefter ville pigen i nogle maaneder skulle leve i et steriltmilijoe og ville de naeste 10 aar have behov for ekstra stoette og pleje.
Den oekonomiske side af sagen ville koste hospitalet mange resourcer, som paa sigt ville umuligoere en lang raekke operationer.
Laegen argumenterede ogsaa at familien ville vaere staerkt svaekket oekonomisk ved at en foraeldre skulle passe barnet de naeste 10 aar og at det ville vaere svaert for dem overhoved at kunne holde den blik barrak steril de foerste maaneder.
Desuden havde de jo bevist at de kunne faa boern og at selv om foraeldrene da nok ville vaere ramt af sorg et stykke tid, saa ville de med tiden komme sig over det. formentligt i forbindelse med et nyt barn.
laegens konklusion og beslutning var derfor ikke at operere pigen.

Jeg kan da godt se det logiske resonement og jeg er da sikker paa at laegen har ret i hans analyse af situationen.
Mit vesteuropaeiske syn paa det enkelte individ blev dog forarget og jeg fik rigdommen i Europa sat i perspektiv.
Maalt i forhold til hvilke uendelige laengder vi gaar for at forlaenge og rede liv uden tanke for hvilket liv det maa blive. Var det laegen gjorde rent mord, men set i forhold til det liv foraeldrene og barnet ville leve her i Thailand var det maaske egentligt det bedste for alle parter.
Jeg ved det ikke og tanken om at skulle goere et menneskes liv og vaerd op i kr. oere er jo netop stik imod vores kulturelle opdragelse og jeg er da glad for at vi har raad til ikke at skulle tage de beslutninger, men i stedet kan sige, ligegyldigt hvad, saa goer vi hvad vi kan.
Desuden er den diskutionen, om hvem der saa skulle vaere herre over liv og doed, en der meget nemt kunne ligne den man havde i Europa foer andenverdenskrig, om hvorvidt man skulle lade sindsyge og psykisk handicappede leve.

Ko Sameth

Det er jo et land lige efter mit hjerte, endnu en helligdag i anledningen af en folkeafstemning om en ny grunlaeggende lovgivning. Det gav os fri her mandag og dermed os muligheden for at komme vaek fra Pattaya saa vi besluttede os hastigt for en strand tur.

Det har nu engang en del charme at man saadan en weekend lige kan nappe en exsotisk ferie og saa igen gaa paa arbejde naar weekenden er slut. Det slaa godt nok en cykeltur rundt paa Fyn eller tilsvarende, ikke at det er at fornaegte ud over at jeg hader at cykle, ligge i telt og leve det glade camping liv. Det goer egentligt sammenlignenigen urimelig og unfair, men jeg staar aligevel ved det.

Nok om det det skulle jo netop ikke handle om cykler og primus apperater, men derimod om strand, sol og mad.

Saa her soendag til mandag tog jeg og 2 af toeserne fra boernehjemmet et smut til Ko Sameth. For 100kr per m/k bragte en taxa os den halvanden times lange vej til faergen, fragtede os tilbage og betalte for faergen overfarten.
Det er en jo pris der kan faa selv mit naerrige og moerke kraemmerhjerte til at blive helt varmt og mildt.
Chaufoeren var nu ellers speciel, en midaldrene herre som straks efter vi forlod kantstenen, rev et mixtape frem og ud floed Paris Hilton, Destinys Child, Fergie og andet pop. Om det var mine rejsefaellers alder der inspirerede ham til valget ved jeg ikke, men han koerte i hverfald stilen med mainstream pop af vaerste skuffe baade frem og tilbage.

Jeg fik min foerste positive overraskelse da vi stod ved faergelejet og skulle over til Ko Sameth, i stedet for at skulle transporteres med en af de lokale doedsfaelder blev vi blaest de 15 minutter over til oen med speedbaad.

Oen var ikke noget koent syn da vi landed, en beskidt kaj proppet med baade, selv ikke vietnamesiske baadflygtingen ville bruge til at flygte fra forfoelgelse og undertrykkelse.

Yderligere floed stedet med ragelse og saa udpraeget haerget ud. Saa en smule usikker paa det hele fik vi os klemt sammen i en san-tau (pickup-truck taxi) og begav os afsted til vores destination Silverbeach. Grunde til at valget faldt paa netop denne strand var mest et spoergsmaal om at Isabella havde vaeret der sidst.

Turen dertil fik mig nu i bedre humoer da oens skoenhed begyndte at udfolde sig. Stedet er et naturreservat og da vi passerede igennem porten til denne aendrede alt sig. Pludslig sprang der fantastiske strande frem.

Turismens grimme ansigt var nu stadig rigt repraesenteret med en ubrudt raekke af bare, resturanter og hoteller. Jeg ved ikke om der er lovgivet om det, men jeg tror ikke man maa bygge saerligt hoejt for de fleste af bygningerne er i enkeltplan eller 2 etager hvilket goer at stedet ikke bliver totalt spoleret.

Vel ankommet, besigtigede jeg hotellet, rummene var lagt i klynger af huse. Rummet var ikke meget stoere en at doublesengen lige kunne staa der. Da vi valgt at tage de billige vaerelse frem for dem med aircondition, eget bad og toilet maate vi dele bad og toilet.

Det mest fantastiske var dog afstanden til resturant og stranden. Lige over vejen laa der en rimelig resturant og fra den traadte man lige ud paa stranden, mere perfekt end det bliver det jo ikke.
Da det var foerst paa dagen rykkede jeg i vandet og imiterede spaekhuggerens angreb paa saeler langs strande, det vil sige megen plasken og hoppen rundt. Stranden var perfekt, hvid og med fint sand, vandet var varmt og som dansker maa jeg jo som traditionen byder mig lige brokke mig over et eller andet, det var en smule for varmt.

Ellers kan jeg kun sige at dagen forloeb perfekt massere af sol vand og varme afbrudt af hyppige ture efter enten mad eller snacks, stort!

Jeg fandt dog ud af at jeg nok havde overvurderet min evne til at tage imod sol da jeg kom op paa mit vaerelse. Jeg var blevet solidt skoldet til trods for at jeg generelt er rimelig modstandsdygtig over for sol, var paent farvet i forvejen og at dagen ikke havde vaeret bagende sol, men en blanding af overskyet og sporadisk sol.

Av siger jeg bare for nogle oemme skuldre, laar, mave og ryg. Efter en rundhaandet omdeling af aftersun var min til tider hummerroede hud, svalet saa meget ned at jeg kunne tumle i noget toej og komme igang med aftensmaden.

Aftensmaden var fantastisk, jeg valgte grillen da deres udvalg saa laekkert ud. Lidt ide loest kan man maaske kalde det men jeg forelskede mig i kaemperejerne og skyndte mig at faa en flok af dem til forret efterfulgt at et spyd med kylling, grontsager og en bag kartoffel. Ikke vaeldigt Thailands, men det raabte fra koeledisken saa jeg kunne ikke sige nej.

Rejerne blev serveret med en staerk staerk chili sauce som jeg lige fik lappet lidt rigeligt i mig af, det resulterede i at shiang oelen blev flittigt benyttet og at jeg kom lidt senere igang med mit grillspyd. Spydet var ogsaa sindsygt godt, loej, tomat, kylling og en roed salsaagtig dyppelse var helt perfekt, som sagt ikke voldsomt Thailandsk, men i det mindste sindsygt laekkert.

Efter middagen brugte vi resten af aftenen til at besoege den perleraekke af barer, som foruden strandudsigt faldboed endeloese drinkskort.

Hyggeligt, men jeg maa erkende, at jeg ikke bryder mig om at have toemmermaend i den her varme, saa jeg valgte ikke at hjernede mig ned.

Dagen efter brugte jeg mest paa at holde mig ude af solen for ikke at yderligere forbraende mig selv. Hvilket jo gav en glimrende undskyldning for at sove et par timer i skyggen.

En alt i alt god tur som paa trods af turist helvede potientiale ikke blev saa forfaerdelig. Maaske var det fordi vi ikke var der i hoejsesonen, jeg ved det ikke.

Driving Mr. Lee

Jeg var ude og gaa med mr. Lee i dag en aeldre kinesisk herre paa 92, som er saa daarligt gaaende at han maa benytte koerestol.
Jeg tror desuden han har haft en eller anden form for hjernebloedning da hans sprog er meget daarligt og han virker lammet i venstre side. Han har vist en fortid om engelsk laere og virker i hverfald som om han forstaa hvad man siger og taler med ham om. Uden han dog er i stand til at foere en samtale som saadan.

Han har lidt sin egen rute han gerne vil foelge den time vi er sammen med ham om dagen. Turen involvere et stop ved et bassin fyldt med store karper, en voilaere med forskellige fugle, samt en tur uden for Mahathai.
Det var paa denne tur uden for Mahathai at vi endte med at sidde paa en cafe og faa en kop te. Jeg sad lidt i mine egne tanker og kiggede rundt da en koen pige kom gaaende forbi, typisk mand fulgte jeg hende med oejnene og kom i samme oejeblik til at se paa mr. Lee, som ogsaa paa helt samme maade lige checkede hende ud, det er fandeme staerk i en alder af 92 jeg var imponeret.
Da jeg saadan henkastet sagde: "she was pretty huh", sagde han: "oohh yes yes" og smilede. Saa helt tabt ind i senildemensen er han i hverfald ikke.
Saa i fremtiden naar jeg traekker mr. Lee rundt i kvarteret, tror jeg mere jeg vil referer til det som at cruise med Mr. Lee.

Hvorfor hjaelper du?

Ok nu har jeg efterhaanden set dem, de der vestlige turister der kommer forbi med en baerepose fyldt med slik og partut skal inden om boernehjemmet. Naar jeg gaar forbi endnu en af disse grupper med deres slik og deres kameraer begynder jeg sgu at saette spoergsmaalstegn hved deres motiver.

Jeg tror, og det her er jo bare et gaet, at de goer det for deres egen skyld. De goer det udelukkende saa de kan fylde deres fotoalbums op med smilende smaa thai boern som de "redder" fra en frygtelig tilvaerelse paa et boernehjem.

Bah, slum turister de vil bare forarges, over hvor daarligt folk har det, saa de kan fortaelle skraek histrier naar de kommer hjem.


Grunden til at jeg har det, som jeg har det, er nok at jeg bare ser gruppe efter gruppe vaeldte ind og dele slik ud. Der er ingen grund til det, de boern som er her har det godt og de faa omsorg mad, toej og slik bliver ikke taevet og er sikret et sted og bo til de doer.

De der mennesker burde i stedet donere penge til brug for boernen i stedet for at koebe 10 minutters sukker fortaettet semi glaede som de kan forevige og derigennem fortaelle deres historie om hvor meget de giver til den globale landsby.


En del af forklaringen for de lokales handlemoenster kan jeg forstaa, det bunder i bodshandlinger, men europaere og amerikanere? De vil bare forherlige sig selv.

Den budistiske laere siger ellers at det er bedre at give med en bagtanke end slet ikke at give. Jeg er uenig naar det man giver er vaerdiloest.

krible krable!

Og insekterne de er saa store hernede skal jeg lige love for. Tak skaebne en krabat jeg roeg i slaaskamp med her den anden nat.

Omkring ved en 4 tiden blev jeg vaekket af noget der ramte mit kindben. De af jer som har stiftet bekendskab med mine evner ud i soevnes aedle kunst, vil vide at der skal noget til at vaekke mig, men denne kollision mellem mit kindben og noget ukendt var alligevel voldsom nok til at rive mig ud soevnens milde favntag.

Lidt fortumlet vaagnede jeg og registrerede jeg en temmelig stor ting som tullede rundt paa mit venstre ben lettere panisk og med kuldegysninger op og ned af ryggen baskede jeg satanen vaek fra mit ben og en infernalsk klapren og summen bekendtgjorde at skabningen var luftbaaren.

Lidt omtumlet fik jeg fikseret dens flugt gennem lokalet, inden den med et klonk satte sig paa vaegen. Det var her det til min bestyrtelse gik op for mig at insektet var en karkelak paa en 6-8cm laengde og naermest for at understrege dens egen stoerelse ,lod den sig manipulere af tyngdekraften og styrtede ned bag min seng med et hoejt brag, hvorefter den forsvandt.

Til trods for en stoerre eftersoegning var jeg ikke i stand til at lokalisere den igen og det var med mild uro jeg lagde mig til at sove igen.

Billeder.

Baby room.
Her er tumler jeg rundt inde hos de stoerste af vuggestue/boernehaveboernene. Bemaerk det autoriserede faldsikre flise underlag. Den var nok ikke gaaet i Danmark.

Auntie.

Her raaber jeg med Auntie en 93 aarig Burmeser. Hun er doev paa et oere og meget tunghoer paa det andet, men hun er gamel enegsk laere og taler flydende engelsk, men det er et raaben med hende.
Der kommer flere i takt med jeg faar folk til at tage af mig.

Mad og morsdag.

Ja det er morsdag i Thailand og samtidig dronningens foedselsdag. Det er en helligdag i Thailand og derfor dybt ulykkeligt, at den falder paa en soendag, og dog for fri dagen konverteres til i morgen mandag, en fantastisk pragmatisk loesning. Det kunne godt overfoeres til Danmark, men hvor om alting er saa skal der lyde et stort tillykke til jer moedre, tillykke!.

Men det skal dreje sig om mad. Emnet er jo noget der optager dele af mit laesersekment og i hverfald er noget der har min udelte interesse. Derfor foeler jeg det lige passende at dele en fantastisk kulinarisk oplevelse jeg havde her i aftes.

Der er i Pattaya et weekend market, som ud over de saedvanlige boder fyldt med ragelse ogsaa indeholder et stort madomraade. Jeg kan allerede nu se, at maden paa centeret vil blive rigtig monotom, med 4 forskellige sammenkogte retter, ris, groentsager og frugt baade frokosk og aften, saa Shawn, Elvin og jeg besluttede, at vi ville spise paa markedet bare for at goere noget andet her paa vores fri dag.

De to jeg var afsted sammen med, er ikke en del af de frivillige som saadan, men er tilknyttet centeret for at loese andre opgaver.
Elvin er en 27aarig Engelsk Kineser, som til dagligt underviser i engelsk i Hong Kong. han tager desvaerre hjem om et par dage, men har undervist paa skolen for handicappede i er periode. Han agerede guide i dag og var i stand til at identificere de fleste retter i kraft af sit kendskab til det asiatiske koekken.
Shawn er lidt en spoejs type, amerikaner, i midten af 30erne og sidder i koerestol. Det goer det lidt besvaerligt en gang i mellem da Thailand paa ingen maader er bygget til koerestole. Men han er typen, som ikke vil lade sig hindre af sit handicap og virkelige kaemper for ikke at vaere slave af sit hadikap. Han er typen, som bobler af optimimsme og gaa paa mod hvilket goer at han ikke bliver traels at skulle tage hensyn over for.

Men jeg bliver ved med at undgaa emnet, det handler jo om mad. markedet er som taget ud af en film massere af mennesker som myldre ind mellem hinanden og en duft af altmulig forskelligt mad. Boderne er smaa overdaekkede bliktags konstruktioner og har inde bag sig opstillet smaa borde op hvor man kan spise sin mad og faa sig noget at drikke.
Det er ikke super forhold, man sidder paa smaa plastik taburetter, ved borde som var slidte allerede tilbage i 80erne. Men det har super meget charme og man faar mulighed for at se paa alle de folk som vandre forbi, uden at bliver forstyret.

Da vi foerst ankom brugte vi en 20 minutter til lige at gaa en runde og faa et overblik over udbudet og saa laegge en strategi for hvad vi skulle smage paa.

Vi lagde ud med at faa kaempe rejer som blev smidt paa grillen mens vi blev baenket med en Shiang oel.
Rejerne som ikke var pillet blev serveret rygende varme uden andet tilbehoer end en staerk sur sauce, som virkelig lige fik smagen frem i rejerne. En perfekt start paa aftenen og lagde bunden til en god oplevelse. Jeg vil tro der var en 100g-150g rent reje koed totalt og prisen? lige omkring 15kr.

Herefter satte vi kursen over mod en kyllinge biks, som solgte soya kyllinger, noget Elvin var helt syg efter at faa, da det er en kinesisk ting mere end en Thai ret.
Hvordan de helt laver den er jeg usikker paa, men sa vidt jeg kunne se blev kyllingerne kogt i en eller anden form for soyavaeske, som sikkert ogsaa har indeholdt forskellige kryderier.
Resultatet er et fatastisk udseende skind, som har en perfekt smuk moerke gyldne farve og kyllingen fremstaa fuldstaendigt fejlfri. Det er virkeligt med til at goere kyllingen indbydende, super indbydende.
Paa vej derover gik lyset over hele market hvilket var en lidt maerkelig oplevelse. Det var nu ikke noget, nogle af de handlende reagerede voldsomt paa og alle forsatte med deres goeremaal mens, der blev fundet smaa lys frem, saa man kunne se hvad der blev solgt.
Ankommet til boden staar vi laenge i moerket og forsoeger at udvaelge et offer, da jeg midt i udvaelgelses procesen pludsligt opdager, at alle er stoppet op, staa fuldstaendigt stille og at al samtale er stoppet.
Foerst nu gaar det op for mig at der brager musik ud fra hoejtalere rundt paa market, og jeg mener at genkende det som national sangen. Lidt flove over vores mangelende opservationsevener stiller vi ogsaa og venter til sangen er faerdig, her efter taendes alt lyset igen og salget fortsaetter uforstyret.

Vi baenker os med hver vores halve kylling og begynder at afproeve de saucer, der er stillet frem. Kyllingen bare for sig selv er fantastisk, det er uden tvivl en af det mest saftige og laekre jeg har spist til dato, jeg tror umidelbart kun at jeg i Australien har oplevet kylling der var bedre.
Der udover er det der virkelig er med til lige at goere den lige en tand mere delikat er de saucer var til. Den ene var en standart stark som jeg ikke var udpraeget begejstret for men de 3 andre var fantastiske. Den ene var en soed soya sauce som var tyk og klaebede sig til kyllingen, den anden var en sur og staerk djaevel, som i kraft af chilien fremhaevede smagen, men min farvorit var en hvidloej, ingefaer sag med et hint af surhed den var bare fantastisk.
Prisen for en halv kylling 50 bath, det er jo vildt at man for under 10 kroner kan faa saadan en oplevelse.

Herefter var vi noed til at indlaegge en 30 minutters pause som vi brugte paa at se paa skrammel dimser og sort oversatte skile.

Her er to, som var sat i forbindelse med salg af dyr. Jeg tror meningen er at man ikke skal lade dem slikke og roere ens haender.

• Don't touch your hands.
• Don't let fingers near lick.

Efter dette og en smoothie var vi klar til at kaste os over aftenens sidste projekt, stirfry! og det skal jeg ellers love vi blev udsat for. Vi udsaa os en kombination der ville faa en hver hjertelaege til at loebe forvildet rundt efter defibilator, bypass udstyr og haandbogen i hjertemassage for den stod paa svin, svin, svin og atter svin.

Delikat vil jeg ikke kalde det men snare et massivt fedt bombardement af den anden verden. Da det jo var drengene der var ude, var det eneste groentsagsindslag en pirong agtig sag med et foraarsloejsagtigt indhold. Sundt vil jeg ikke kalde det, da den klarede fedt testen flyvende.

Til de af jer som ikke er bekendt med fedt testen, saa bestaar den i alt sin svimlende enkelthed af, at man ser paa det papir maden ligger paa. Hvis man kan se igennem det, har det bestaaet. Hvis man kan se igennem talerknen, er man ude paa dybt vand og hvis fingrene bliver gennemsigtige naar man samler det op, er man paa vej til en tripel bypass, mindst.

Men ud over denne pirong var der saa tre slags svin, en som var flaeskesvaerd med en smule koed paa. De to andre slags var fint skaeret koed og endelig nogle strimler af koed med noget panering. Det var i mine oejne laekkert det hele, det blev bare lige for meget og for tungt med alt det fedt og koed, saucerne hjalp dog paa det og var medvirkende til at jeg da aligevel fink kaempet mig igennem de store maengder.

Jeg sluttede aftenen af med en vanilie smoothie med floedeskum som bare lige virkede som desert og var frisk nok til lige at fjerne fedt blindheden.

Samlet pris med transport inbefattet var ca 300 bath eller ca. 50kr. Rystende billigt for i Danmark ville bus billetten alene have kostet mig 34kr.

Desert.

Her i dag var jeg ude og lave aktiviteter paa den del af fonden som tager sig af gadeboern. Menigen er at vi er der for at tilbyde aktiviteter og vaere med til at aktivere boernene hvilket vi saa forsoeger uden de store midler eller muligheder sprogligt.

Naar men det var nu ikke lige det der var det spoejse, men derimod den desertagtige ting jeg fik mens vi var der.
Den var super soed og bestod af en noget lakris gele og andre typer gele og kidney beans boenner. Ja du laeste rigtigt, boenner meget saert at finde dem i en desert, men de smagte ikke rigtigt af noget og gav egentligt bare lidt substans til retten. soede kartofler eller noget der mindede om det. Broed som var meget sukkerholdigt og knuste isterninger an mass.
Oven paa dette blev der saa haeldt noget uhyggeligt soedt sirup i meget klare farver og saa kondenseret maelk hvis smag bedst kan beskrives som en slags vanilie cream.

Den gastronomiske oplevelse har jeg endnu ikke bestemt om var god eller daarlig, for hele konceptet med at faa alt det kolde is sammen med lidt slik var egentligt ikketosset.
Jeg tror bare at jeg naeste gang selv dosere maengden af sirup der skal haeldes over.
Jeg har bagefter faaet at vide, at det med at bruge boenner, majs og aerter er meget udbredt i deserter hernede og jeg fandt det egentligt heller ikke upassende, da jeg var kommet mig over forbloefelsen.

Amerikanere

De er jo soede, runde og store og fylder verden med fred, demokrati og fast food.

Det sidste skud paa stammen over ting de goer for at danne grobund for fritaenkning er leveret via nettet, i form af dette undervisningsmateriale jeg fandet, mens jeg kiggede efter noget jeg kunne bruge til mine thai elever.
Efter grundig overvejelse var jeg dog med sorg i sindet noed til ikke at avende dette meget upartiske og holdningsneutrale stykke undertvisningsmateriale da niveauet var for hoejt for mine elever.

Se det! Det er fantastisk.
http://www.teach-nology.com/worksheets/soc_studies/america/

Dette er om noget jo et storslaaet bevis ,paa at fri taenkning og retten til selv at danne meninger stadig er i hoejsaede i USA. F.eks er det beroligende at i fristilen, hvor eleverne skal forklare hvorfor de er stolte af at vaere amerikanere, slet ikke er lagt op til at man kan vaere andet end stolt. Fordi man jo saa klart ville vaere terrorist og eller anti-demokratisk, hvilket jo i virkelighed goer det til en slags teoristchecker samtidig med at den laere boerne om fritaenkning og historie.

http://www.teach-nology.com/worksheets/soc_studies/america/stero/
sammenlign de to her.
http://www.teach-nology.com/worksheets/soc_studies/america/research2/
Her ser man tydeligt at fordomme er noget der fra materialets side ikke laegges op til og at man ikke har et politisk sigte, aegte historisk nysgerighed, flot.

Der er faktisk kun positive ting at sige om det her mestervaerk som jeg paa det varmeste vil anbefale til alle som har med paavirkelige boern og voksne at goere.

Det 4. jubilaeum i forbindelse med min 25 aars foedselsdag

Ja saa er det tid til endnu en foedselsdag under fremmede himmelstroej og jeg har ikke siden jeg fejrede min foedslelsdag paa en signalhoej i Kosovo omgivet af fremmedlegionaere foelt mig laengere vaek.
Ikke at det skal forstaas som en daarlig ting mere en konstatering af at jeg ofte ender uden for de danske graenser paa min foedselsdag.


Med det i tankerne fik jeg endda et aegte Bosnien/Kosovo flashback i dag, mens jeg underviste. Midt i min runde i klassen bemaerkede jeg lugten af braendt bildaek en meget saerpraeget og umiskendelig lugt. Lugten forfulgte os i Ex-Youguslavien og hang over baade Doboj og Mitrovica. Den er i stand til at overtrumfe alt andet og er for mig en af de ting jeg forbinder med at vaere udsendt, saa det var baade glaedeligt og foruroligende paa samme tid.

Ellers var dagens hoejde punkt da jeg medvirkede i hvad maa betegnes som en kommunistisk sammensvaergelse, med det formaal at ligeligt dele de sponsor udelte goder mellem de aeldre.
Metoden er rystende simpel og jeg blev fra start soelet ind i denne korrupte og moralsk forkastelige farce.
Paa facaden er det harmloes bingo, hvor frk. Fortuna burde raade over vindere og tabere. Imidlertid forholder dig sig saadan at opraaberen i stedet for at traekke numre op af posen i stedet laese tallene op fra en oversigt over plader tilstede, derved bestemmer opraaberen hvem der skal vinde og tabe ved at raabe disse numre op.
Svinsk og lige til forsiden af ekstra bladet er hvad jeg har at sige til det.
Jeg kan kun sige at jeg er dybt dybt chokeret over at dette kan foregaa paa et katolsk drevet plejehjem.

Ellers er min dag blevet noget anderledes end jeg havde haabet paa. Boern de smaa onde skabninger har i hvertfald bragt mig til falds. Jeg giver dem i hvertfald skylden, for den gang influenza agtige symptomer jeg har raget til mig. Noget jeg altid rammes af i forbindelse med en ny boernegruppe. Der burde saettes fareskilte paa dem!

Derfor bliver det ikke en tur paa resturant og en stribe pilsnere men i stedet planlaegger jeg at gaa tidligt i seng. Ikke det sjoveste men paa den anden side er det ikke den store katastrofe, da fejringen af min foedselsdag ikke er noget jeg gaar vanvittigt meget op i. Der til skal det dog siges, at jeg har sat pris paa hilsnerne. Tak for dem.

Adresse

Her er den saa adressen.

Morten Skaanild
Pattaya Orphanage
PO BOX 15
Cholburi
Pattaya 20150
Thailand

Bangkok

Mit foerste indtryk af bangkok var et massivt moede med en tung og vaad varme som bare klaebede sig til alt og narmest trykkede energien ud af dig.

Byen er enorm og som saa mange storbyer ligedele slum og skyskrabere men der er dog rundt i byen spredt en raekke umiskendelige Thailandske bygninger som hjalp med at stedbestemme byen.

Omraadet Carsten og jeg endte med at med at slaa os ned i, var det store backpacker omraade centret omkring Khao San Road en turist faelde af dimensioner og saa overrendt af turister at normalen var at man saa hvide i stedet for thaier.

Alt i alt et frygteligt sted og indbegrebet af alt det jeg hader ved turismen, men hotel priserne var lave og det samme var mad til trods for den taarnhoeje koncentration af udlaendige, meget maerkeligt.

Tilgaengaeld laa det ogsaa rimeligt centralt i byen og jeg benyttede chancen til at vaere kulturel med et besoeg paa national musaeet hvor jeg fik et crash kursus i kongeraekken og Thailands historie. Der udover var der de mest fantastiske begravelses vogne som virkeligt imponerede mig som de taarnede sig op i en hoejde af 5 meter totalt guld malede.

Musaeet var enormet stort og jeg brugte det meste af en dag paa at gaar rundt mellem stenskulpture, musikinstrumenter, vaaben, kunst, smykker og potteskaar, fantastisk!

Ellers brugte jeg tiden paa at se templer, konge paladset og diverse turist faelder.

Jeg var bestemt ikke ked af det da jeg den 31. forlod byen og rykkede mod Pattaya.