Min gud, mit land, min ære.

Det her skal nu ikke handle om Christian X, men om ære og det at tabe ansigt. Det er en stor ting her i Thailand og noget der i nogen grad besværliggør dagligdagen.

For eksempel har thaier meget svaert ved at indrømme hvis de ikke forstaa hvad man siger. Det besværliggør unægteligt lærergerningen en kende.


Et andet forrygt eksempel på dette er skolelederens punkt 22. Han kan ikke smide elever ud, fordi han har valgt dem til at gå på skolen. Fordi hvis de ikke er egnede, så har han lavet en fejl ved at optage dem. Løsning? Man lade eleven forsætte og nedsætter kravene så eleven kan bestå.

Samtidig kan man jo heller ikke gøre det over for eleven, for det ville jo også være et kæmpe nederlag for ham også, ja man undres.

Det kommer så til udtryk når vi skal have eksamen, hvor man så laver tests der skal være så nemme at alle består.

Kritik over for chefer? Nix eksistere ikke, det er simpelthen umuligt at sige til sin chef hvis han gør noget forkert.

Bangkok Hospital in Pattaya

Jeg fik så forøvrigt set det store privathospital Bangkok hospital in Pattaya her den anden dag.

Vi var ude til det store rullestols stævne Pattaya international wheelchair basketball invitational. Efter noget tid besluttede Shawn Laura og jeg at spille noget basketball på en tom bane lidt derfra.

Ca. et minut efter at vi havde fundet 2 andre at spille med, valgte Laura så at flå en solid lap hud af sin storetå, hvilket i Thailand ikke bliver behandlet med lidt plaster og i værstefald jod, men med en tur på hospitalet og antibiotika.

På grund af de mange bakterier urenhedder og sanitære forhold så er der tilsyneladende altid store chancer for at et sår bliver betændt.

Så efter at Yuri, Mahathais russiske læge havde fået styr på foden, tog jeg Laura under armen og med på hospitalet.

Hospitalet er svært at beskrive udfra en dansk hospitals forståelse. Det er sindsygt stort og prangende. En mellem ting, mellem et 5 stjernet hotel og et hospital.

Da vi trådte indenfor, blev vi modtaget af en sværm af receptionister, i noget der lignede en hotel lobby mere end et hospital.

Servicen var fantastisk og vi blev snart ledt ned igennem gange som var spækket med butikker og der var skilte til restauranter, fitness og andet godt. Jeg er noget imponeret over de faciliteter de havde tilrådighed, men da de kun stilles til rådighed for, eliten tiltaler den danske velfærdsmodel mig nu engang mere.

Med det sagt er jeg dog tryg ved at have denne mastodont liggende klods op af børnehjemmet, så hvis det er jeg kommer galt afsted, så ligger der yderst kompetent lægehjælp lige rundt om hjørnet.

Undervisning.

På opfordring og da en stor del af læserskaren består af lærer tidligere lærer eller børn af dem ser jeg mig nødsaget til at elaborere omkring min læregerning.

Jeg er underviser i øjeblikket 3 klasser i engelsk på Mahathai, med henholdsvis 12, 8 og 5 elever i hver, det er jo i forhold til den danske skole fine klasse kvocienter. Skolen er en teknisk skole for fysisk handicappede unge og voksne. Den yngste på skolen er 17 og den ældste jeg er støt på var 34, så jeg opfatter det som voksen undervisning. Uddannelserne er Elektronik reparationer, IT arbejde, database og grafisk arbejde og enelig en engelsk handels uddannelse.
Ud over at uddanne elever som er kvalificerede til omskoling er der så vidt jeg kan se også en række elever som går her for at komme i en slags beskyttet bolig når de engang er færdige. For som jeg ser det er der en del, som aldrig vil blive i stand til at komme på arbejdtsmarket i de fag der undervises i.

Niveauet for de 3 klasser er lavt til meget lavt med enkelte der ligger under meget lavt. Hvis jeg skal sammenligne vil jeg tro det ligger og svinger mellem 3. klase og 5. klasse. Det vil sige at den største del af klassen kan meget lidt eller næsten intet og har en horribel udtale, mens der er enkelte som er dygtige og hvor man uden problemer kan forstå det de siger.

De modtager undervisning een time om dagen hver dag hvilket må siges at være en del. Problemet for mig er at videre formidle engelsk uden hjælp af deres modersmål hvilket. mår de har meget begrænsede ordforråd er svært og tiltider umuligt.
Det er for eksempel stort set umuligt at forklare begreber med mindre man fysisk i klassen kan vise dem.

Så undervisningen kan til tider minde lidt om en avanceret omgang gæt og grimasser kombineret med tegn og gæt. Det er tiltider uhyre morstom og til tider frustrerende ud over alle grænser.

Ud over ikke at kunne støtte mig til thai og så den helt store fagteleg er der yderligere en faktor som man skal veje ind i undervisningen. Thailænders uvillighed til at sige fra og gøre opmærksom på at de ikke forstå hvad du siger.
Jeg har for eksempel ofte forklaret et eller andet hvor efter jeg spørger ud i rummet om alle forstår. Når jeg kigger rundt på hver enkelt og sidder der 12 smilende studerende og nikker bekrætigende.
Når jeg så venter 30 sekunder sidder størstedelen stadig og kigger på mig eller kigger rundt og jeg kan så begynder på runden med at forklare igen, pege, gestikulere og danse rundt for at få dem til at forstå, indtil enten jeg trænger igennem eller at en af de dygtigere elever forklare det på thai.
Hvorfor fanden de nægter at sige de ikke forstå eller rækker en hånd op fatter jeg ikke og jeg har sagt de tusind gange opført skuespil om det men de nægter stadig at stille spørgsmål eller sige når de ikke forstå. Standart svaret på alt hvad Teacher Morten siger er bare "good, good", "yes yes", "ok no problem", "yes understand".
Det er unægteligt noget der besværliggør dygtiggørelse,at man tilsyneladende ikke kan vise man ikke forstår en besked her i Thailand, for samme tendenser gør sig gældende alle steder i samfundet.

Regn

Regn er tilsyneladende noget af det aller farligste i hele Thailand, jeg har sjældent set mere organiseret massehysteri end når himmel og jord står i det vi i Danmark ville kalde smådryp. Hvorfor det forholder sig således kan jeg ikke forklare.
Det kan hænge sammen med at når regntiden for alvor sætter ind i næste måned så bliver regnvejret det voldsommere, men som de reagere nu i øjeblikket er det rent hysteri.

Et eksempel på angsten for regn er at vi tager på stranden med de ældre hver 2. uge vi har således ikke været afsted siden jeg ankom og regn har der ikke været de dage.
Selv vuggestuebørnene har i de sidste 3 dag ikke fået lov til at komme uden for af frygt for regn. Det er jo totalt ude af proportion med det vejer vi har, det er da overskyet bevares, men at man ikke kan tage en børnegruppe uden for, 50 meter fra der hvor de bor, er jo forbløfende for nu at udtrykke det pænt.



Jeg havde selv en oplevelse da jeg var ude at gå med Auntie, hun er blind og derfor jo ikke lige i stand til at se på vejret, men mens vi er ude går vi forbi en havevander hvor en enkelt dråbe tilsyneladende formaster sig at ramme hende, i et sandt panik anfald begynder den ældre dame at råbe op om at det regner og at vi skal ind nu. Alt i mens forsøger jeg at berolige hende med at de ikke er syndfloden og at vi skal i arken men at det bare var en vand dråbe fra hvad jeg går ud fra må være have vanderen.

Jo de er tossede med regn, på den lidt til tider komiske måde.

Kultur forskelle

Jeg snakkede med en nordmand, som arbejder for fonden i dag. Ud over at tale lang tid om alt hvad han nu havde oplevet i sine 60 aar og hvor rart det var at vaere saa velhavende, at penge ikke var, noget han skulle bekymre sig resten af sit liv, saa fortalte han mig en historie som skulle illustrere en forskel mellem Skandinavien og Thailand.

Jeg kan ikke se han skulle have grund til at opfinde den, men maaske laante han historien lidt autensitet, ved at fortaelle sig selv ind i den. Jeg ved det ikke, men den laegger i hverfald et anderledes menneskesyn for dagen end vi traditionelt ser i Europa, hvad enten den er selvoplevet eller er genfortalt til ham, men historien er som foelger.

Et ungt par som arbejdede for fonden kom til ham for at bede ham om hjaelp. Deres eneste barn, kun et aarstid gammelt, var blevet indlagt alvorligt sygt paa hospitalet og de ville gerne have ham til at tale med laegen.
Paa hospitalet forklarede laegen saa at pigen havde haft forstoppelse og at fordi foraeldrene havde presset mad i hende var hendes mavesaek revnet. Operationen hun ville vaere noed til at gennemgaa for at overleve ville vaere omfattende men ikke decideret livstruende. Derefter ville pigen i nogle maaneder skulle leve i et steriltmilijoe og ville de naeste 10 aar have behov for ekstra stoette og pleje.
Den oekonomiske side af sagen ville koste hospitalet mange resourcer, som paa sigt ville umuligoere en lang raekke operationer.
Laegen argumenterede ogsaa at familien ville vaere staerkt svaekket oekonomisk ved at en foraeldre skulle passe barnet de naeste 10 aar og at det ville vaere svaert for dem overhoved at kunne holde den blik barrak steril de foerste maaneder.
Desuden havde de jo bevist at de kunne faa boern og at selv om foraeldrene da nok ville vaere ramt af sorg et stykke tid, saa ville de med tiden komme sig over det. formentligt i forbindelse med et nyt barn.
laegens konklusion og beslutning var derfor ikke at operere pigen.

Jeg kan da godt se det logiske resonement og jeg er da sikker paa at laegen har ret i hans analyse af situationen.
Mit vesteuropaeiske syn paa det enkelte individ blev dog forarget og jeg fik rigdommen i Europa sat i perspektiv.
Maalt i forhold til hvilke uendelige laengder vi gaar for at forlaenge og rede liv uden tanke for hvilket liv det maa blive. Var det laegen gjorde rent mord, men set i forhold til det liv foraeldrene og barnet ville leve her i Thailand var det maaske egentligt det bedste for alle parter.
Jeg ved det ikke og tanken om at skulle goere et menneskes liv og vaerd op i kr. oere er jo netop stik imod vores kulturelle opdragelse og jeg er da glad for at vi har raad til ikke at skulle tage de beslutninger, men i stedet kan sige, ligegyldigt hvad, saa goer vi hvad vi kan.
Desuden er den diskutionen, om hvem der saa skulle vaere herre over liv og doed, en der meget nemt kunne ligne den man havde i Europa foer andenverdenskrig, om hvorvidt man skulle lade sindsyge og psykisk handicappede leve.

Ko Sameth

Det er jo et land lige efter mit hjerte, endnu en helligdag i anledningen af en folkeafstemning om en ny grunlaeggende lovgivning. Det gav os fri her mandag og dermed os muligheden for at komme vaek fra Pattaya saa vi besluttede os hastigt for en strand tur.

Det har nu engang en del charme at man saadan en weekend lige kan nappe en exsotisk ferie og saa igen gaa paa arbejde naar weekenden er slut. Det slaa godt nok en cykeltur rundt paa Fyn eller tilsvarende, ikke at det er at fornaegte ud over at jeg hader at cykle, ligge i telt og leve det glade camping liv. Det goer egentligt sammenlignenigen urimelig og unfair, men jeg staar aligevel ved det.

Nok om det det skulle jo netop ikke handle om cykler og primus apperater, men derimod om strand, sol og mad.

Saa her soendag til mandag tog jeg og 2 af toeserne fra boernehjemmet et smut til Ko Sameth. For 100kr per m/k bragte en taxa os den halvanden times lange vej til faergen, fragtede os tilbage og betalte for faergen overfarten.
Det er en jo pris der kan faa selv mit naerrige og moerke kraemmerhjerte til at blive helt varmt og mildt.
Chaufoeren var nu ellers speciel, en midaldrene herre som straks efter vi forlod kantstenen, rev et mixtape frem og ud floed Paris Hilton, Destinys Child, Fergie og andet pop. Om det var mine rejsefaellers alder der inspirerede ham til valget ved jeg ikke, men han koerte i hverfald stilen med mainstream pop af vaerste skuffe baade frem og tilbage.

Jeg fik min foerste positive overraskelse da vi stod ved faergelejet og skulle over til Ko Sameth, i stedet for at skulle transporteres med en af de lokale doedsfaelder blev vi blaest de 15 minutter over til oen med speedbaad.

Oen var ikke noget koent syn da vi landed, en beskidt kaj proppet med baade, selv ikke vietnamesiske baadflygtingen ville bruge til at flygte fra forfoelgelse og undertrykkelse.

Yderligere floed stedet med ragelse og saa udpraeget haerget ud. Saa en smule usikker paa det hele fik vi os klemt sammen i en san-tau (pickup-truck taxi) og begav os afsted til vores destination Silverbeach. Grunde til at valget faldt paa netop denne strand var mest et spoergsmaal om at Isabella havde vaeret der sidst.

Turen dertil fik mig nu i bedre humoer da oens skoenhed begyndte at udfolde sig. Stedet er et naturreservat og da vi passerede igennem porten til denne aendrede alt sig. Pludslig sprang der fantastiske strande frem.

Turismens grimme ansigt var nu stadig rigt repraesenteret med en ubrudt raekke af bare, resturanter og hoteller. Jeg ved ikke om der er lovgivet om det, men jeg tror ikke man maa bygge saerligt hoejt for de fleste af bygningerne er i enkeltplan eller 2 etager hvilket goer at stedet ikke bliver totalt spoleret.

Vel ankommet, besigtigede jeg hotellet, rummene var lagt i klynger af huse. Rummet var ikke meget stoere en at doublesengen lige kunne staa der. Da vi valgt at tage de billige vaerelse frem for dem med aircondition, eget bad og toilet maate vi dele bad og toilet.

Det mest fantastiske var dog afstanden til resturant og stranden. Lige over vejen laa der en rimelig resturant og fra den traadte man lige ud paa stranden, mere perfekt end det bliver det jo ikke.
Da det var foerst paa dagen rykkede jeg i vandet og imiterede spaekhuggerens angreb paa saeler langs strande, det vil sige megen plasken og hoppen rundt. Stranden var perfekt, hvid og med fint sand, vandet var varmt og som dansker maa jeg jo som traditionen byder mig lige brokke mig over et eller andet, det var en smule for varmt.

Ellers kan jeg kun sige at dagen forloeb perfekt massere af sol vand og varme afbrudt af hyppige ture efter enten mad eller snacks, stort!

Jeg fandt dog ud af at jeg nok havde overvurderet min evne til at tage imod sol da jeg kom op paa mit vaerelse. Jeg var blevet solidt skoldet til trods for at jeg generelt er rimelig modstandsdygtig over for sol, var paent farvet i forvejen og at dagen ikke havde vaeret bagende sol, men en blanding af overskyet og sporadisk sol.

Av siger jeg bare for nogle oemme skuldre, laar, mave og ryg. Efter en rundhaandet omdeling af aftersun var min til tider hummerroede hud, svalet saa meget ned at jeg kunne tumle i noget toej og komme igang med aftensmaden.

Aftensmaden var fantastisk, jeg valgte grillen da deres udvalg saa laekkert ud. Lidt ide loest kan man maaske kalde det men jeg forelskede mig i kaemperejerne og skyndte mig at faa en flok af dem til forret efterfulgt at et spyd med kylling, grontsager og en bag kartoffel. Ikke vaeldigt Thailands, men det raabte fra koeledisken saa jeg kunne ikke sige nej.

Rejerne blev serveret med en staerk staerk chili sauce som jeg lige fik lappet lidt rigeligt i mig af, det resulterede i at shiang oelen blev flittigt benyttet og at jeg kom lidt senere igang med mit grillspyd. Spydet var ogsaa sindsygt godt, loej, tomat, kylling og en roed salsaagtig dyppelse var helt perfekt, som sagt ikke voldsomt Thailandsk, men i det mindste sindsygt laekkert.

Efter middagen brugte vi resten af aftenen til at besoege den perleraekke af barer, som foruden strandudsigt faldboed endeloese drinkskort.

Hyggeligt, men jeg maa erkende, at jeg ikke bryder mig om at have toemmermaend i den her varme, saa jeg valgte ikke at hjernede mig ned.

Dagen efter brugte jeg mest paa at holde mig ude af solen for ikke at yderligere forbraende mig selv. Hvilket jo gav en glimrende undskyldning for at sove et par timer i skyggen.

En alt i alt god tur som paa trods af turist helvede potientiale ikke blev saa forfaerdelig. Maaske var det fordi vi ikke var der i hoejsesonen, jeg ved det ikke.

Driving Mr. Lee

Jeg var ude og gaa med mr. Lee i dag en aeldre kinesisk herre paa 92, som er saa daarligt gaaende at han maa benytte koerestol.
Jeg tror desuden han har haft en eller anden form for hjernebloedning da hans sprog er meget daarligt og han virker lammet i venstre side. Han har vist en fortid om engelsk laere og virker i hverfald som om han forstaa hvad man siger og taler med ham om. Uden han dog er i stand til at foere en samtale som saadan.

Han har lidt sin egen rute han gerne vil foelge den time vi er sammen med ham om dagen. Turen involvere et stop ved et bassin fyldt med store karper, en voilaere med forskellige fugle, samt en tur uden for Mahathai.
Det var paa denne tur uden for Mahathai at vi endte med at sidde paa en cafe og faa en kop te. Jeg sad lidt i mine egne tanker og kiggede rundt da en koen pige kom gaaende forbi, typisk mand fulgte jeg hende med oejnene og kom i samme oejeblik til at se paa mr. Lee, som ogsaa paa helt samme maade lige checkede hende ud, det er fandeme staerk i en alder af 92 jeg var imponeret.
Da jeg saadan henkastet sagde: "she was pretty huh", sagde han: "oohh yes yes" og smilede. Saa helt tabt ind i senildemensen er han i hverfald ikke.
Saa i fremtiden naar jeg traekker mr. Lee rundt i kvarteret, tror jeg mere jeg vil referer til det som at cruise med Mr. Lee.

Hvorfor hjaelper du?

Ok nu har jeg efterhaanden set dem, de der vestlige turister der kommer forbi med en baerepose fyldt med slik og partut skal inden om boernehjemmet. Naar jeg gaar forbi endnu en af disse grupper med deres slik og deres kameraer begynder jeg sgu at saette spoergsmaalstegn hved deres motiver.

Jeg tror, og det her er jo bare et gaet, at de goer det for deres egen skyld. De goer det udelukkende saa de kan fylde deres fotoalbums op med smilende smaa thai boern som de "redder" fra en frygtelig tilvaerelse paa et boernehjem.

Bah, slum turister de vil bare forarges, over hvor daarligt folk har det, saa de kan fortaelle skraek histrier naar de kommer hjem.


Grunden til at jeg har det, som jeg har det, er nok at jeg bare ser gruppe efter gruppe vaeldte ind og dele slik ud. Der er ingen grund til det, de boern som er her har det godt og de faa omsorg mad, toej og slik bliver ikke taevet og er sikret et sted og bo til de doer.

De der mennesker burde i stedet donere penge til brug for boernen i stedet for at koebe 10 minutters sukker fortaettet semi glaede som de kan forevige og derigennem fortaelle deres historie om hvor meget de giver til den globale landsby.


En del af forklaringen for de lokales handlemoenster kan jeg forstaa, det bunder i bodshandlinger, men europaere og amerikanere? De vil bare forherlige sig selv.

Den budistiske laere siger ellers at det er bedre at give med en bagtanke end slet ikke at give. Jeg er uenig naar det man giver er vaerdiloest.

krible krable!

Og insekterne de er saa store hernede skal jeg lige love for. Tak skaebne en krabat jeg roeg i slaaskamp med her den anden nat.

Omkring ved en 4 tiden blev jeg vaekket af noget der ramte mit kindben. De af jer som har stiftet bekendskab med mine evner ud i soevnes aedle kunst, vil vide at der skal noget til at vaekke mig, men denne kollision mellem mit kindben og noget ukendt var alligevel voldsom nok til at rive mig ud soevnens milde favntag.

Lidt fortumlet vaagnede jeg og registrerede jeg en temmelig stor ting som tullede rundt paa mit venstre ben lettere panisk og med kuldegysninger op og ned af ryggen baskede jeg satanen vaek fra mit ben og en infernalsk klapren og summen bekendtgjorde at skabningen var luftbaaren.

Lidt omtumlet fik jeg fikseret dens flugt gennem lokalet, inden den med et klonk satte sig paa vaegen. Det var her det til min bestyrtelse gik op for mig at insektet var en karkelak paa en 6-8cm laengde og naermest for at understrege dens egen stoerelse ,lod den sig manipulere af tyngdekraften og styrtede ned bag min seng med et hoejt brag, hvorefter den forsvandt.

Til trods for en stoerre eftersoegning var jeg ikke i stand til at lokalisere den igen og det var med mild uro jeg lagde mig til at sove igen.

Billeder.

Baby room.
Her er tumler jeg rundt inde hos de stoerste af vuggestue/boernehaveboernene. Bemaerk det autoriserede faldsikre flise underlag. Den var nok ikke gaaet i Danmark.

Auntie.

Her raaber jeg med Auntie en 93 aarig Burmeser. Hun er doev paa et oere og meget tunghoer paa det andet, men hun er gamel enegsk laere og taler flydende engelsk, men det er et raaben med hende.
Der kommer flere i takt med jeg faar folk til at tage af mig.

Mad og morsdag.

Ja det er morsdag i Thailand og samtidig dronningens foedselsdag. Det er en helligdag i Thailand og derfor dybt ulykkeligt, at den falder paa en soendag, og dog for fri dagen konverteres til i morgen mandag, en fantastisk pragmatisk loesning. Det kunne godt overfoeres til Danmark, men hvor om alting er saa skal der lyde et stort tillykke til jer moedre, tillykke!.

Men det skal dreje sig om mad. Emnet er jo noget der optager dele af mit laesersekment og i hverfald er noget der har min udelte interesse. Derfor foeler jeg det lige passende at dele en fantastisk kulinarisk oplevelse jeg havde her i aftes.

Der er i Pattaya et weekend market, som ud over de saedvanlige boder fyldt med ragelse ogsaa indeholder et stort madomraade. Jeg kan allerede nu se, at maden paa centeret vil blive rigtig monotom, med 4 forskellige sammenkogte retter, ris, groentsager og frugt baade frokosk og aften, saa Shawn, Elvin og jeg besluttede, at vi ville spise paa markedet bare for at goere noget andet her paa vores fri dag.

De to jeg var afsted sammen med, er ikke en del af de frivillige som saadan, men er tilknyttet centeret for at loese andre opgaver.
Elvin er en 27aarig Engelsk Kineser, som til dagligt underviser i engelsk i Hong Kong. han tager desvaerre hjem om et par dage, men har undervist paa skolen for handicappede i er periode. Han agerede guide i dag og var i stand til at identificere de fleste retter i kraft af sit kendskab til det asiatiske koekken.
Shawn er lidt en spoejs type, amerikaner, i midten af 30erne og sidder i koerestol. Det goer det lidt besvaerligt en gang i mellem da Thailand paa ingen maader er bygget til koerestole. Men han er typen, som ikke vil lade sig hindre af sit handicap og virkelige kaemper for ikke at vaere slave af sit hadikap. Han er typen, som bobler af optimimsme og gaa paa mod hvilket goer at han ikke bliver traels at skulle tage hensyn over for.

Men jeg bliver ved med at undgaa emnet, det handler jo om mad. markedet er som taget ud af en film massere af mennesker som myldre ind mellem hinanden og en duft af altmulig forskelligt mad. Boderne er smaa overdaekkede bliktags konstruktioner og har inde bag sig opstillet smaa borde op hvor man kan spise sin mad og faa sig noget at drikke.
Det er ikke super forhold, man sidder paa smaa plastik taburetter, ved borde som var slidte allerede tilbage i 80erne. Men det har super meget charme og man faar mulighed for at se paa alle de folk som vandre forbi, uden at bliver forstyret.

Da vi foerst ankom brugte vi en 20 minutter til lige at gaa en runde og faa et overblik over udbudet og saa laegge en strategi for hvad vi skulle smage paa.

Vi lagde ud med at faa kaempe rejer som blev smidt paa grillen mens vi blev baenket med en Shiang oel.
Rejerne som ikke var pillet blev serveret rygende varme uden andet tilbehoer end en staerk sur sauce, som virkelig lige fik smagen frem i rejerne. En perfekt start paa aftenen og lagde bunden til en god oplevelse. Jeg vil tro der var en 100g-150g rent reje koed totalt og prisen? lige omkring 15kr.

Herefter satte vi kursen over mod en kyllinge biks, som solgte soya kyllinger, noget Elvin var helt syg efter at faa, da det er en kinesisk ting mere end en Thai ret.
Hvordan de helt laver den er jeg usikker paa, men sa vidt jeg kunne se blev kyllingerne kogt i en eller anden form for soyavaeske, som sikkert ogsaa har indeholdt forskellige kryderier.
Resultatet er et fatastisk udseende skind, som har en perfekt smuk moerke gyldne farve og kyllingen fremstaa fuldstaendigt fejlfri. Det er virkeligt med til at goere kyllingen indbydende, super indbydende.
Paa vej derover gik lyset over hele market hvilket var en lidt maerkelig oplevelse. Det var nu ikke noget, nogle af de handlende reagerede voldsomt paa og alle forsatte med deres goeremaal mens, der blev fundet smaa lys frem, saa man kunne se hvad der blev solgt.
Ankommet til boden staar vi laenge i moerket og forsoeger at udvaelge et offer, da jeg midt i udvaelgelses procesen pludsligt opdager, at alle er stoppet op, staa fuldstaendigt stille og at al samtale er stoppet.
Foerst nu gaar det op for mig at der brager musik ud fra hoejtalere rundt paa market, og jeg mener at genkende det som national sangen. Lidt flove over vores mangelende opservationsevener stiller vi ogsaa og venter til sangen er faerdig, her efter taendes alt lyset igen og salget fortsaetter uforstyret.

Vi baenker os med hver vores halve kylling og begynder at afproeve de saucer, der er stillet frem. Kyllingen bare for sig selv er fantastisk, det er uden tvivl en af det mest saftige og laekre jeg har spist til dato, jeg tror umidelbart kun at jeg i Australien har oplevet kylling der var bedre.
Der udover er det der virkelig er med til lige at goere den lige en tand mere delikat er de saucer var til. Den ene var en standart stark som jeg ikke var udpraeget begejstret for men de 3 andre var fantastiske. Den ene var en soed soya sauce som var tyk og klaebede sig til kyllingen, den anden var en sur og staerk djaevel, som i kraft af chilien fremhaevede smagen, men min farvorit var en hvidloej, ingefaer sag med et hint af surhed den var bare fantastisk.
Prisen for en halv kylling 50 bath, det er jo vildt at man for under 10 kroner kan faa saadan en oplevelse.

Herefter var vi noed til at indlaegge en 30 minutters pause som vi brugte paa at se paa skrammel dimser og sort oversatte skile.

Her er to, som var sat i forbindelse med salg af dyr. Jeg tror meningen er at man ikke skal lade dem slikke og roere ens haender.

• Don't touch your hands.
• Don't let fingers near lick.

Efter dette og en smoothie var vi klar til at kaste os over aftenens sidste projekt, stirfry! og det skal jeg ellers love vi blev udsat for. Vi udsaa os en kombination der ville faa en hver hjertelaege til at loebe forvildet rundt efter defibilator, bypass udstyr og haandbogen i hjertemassage for den stod paa svin, svin, svin og atter svin.

Delikat vil jeg ikke kalde det men snare et massivt fedt bombardement af den anden verden. Da det jo var drengene der var ude, var det eneste groentsagsindslag en pirong agtig sag med et foraarsloejsagtigt indhold. Sundt vil jeg ikke kalde det, da den klarede fedt testen flyvende.

Til de af jer som ikke er bekendt med fedt testen, saa bestaar den i alt sin svimlende enkelthed af, at man ser paa det papir maden ligger paa. Hvis man kan se igennem det, har det bestaaet. Hvis man kan se igennem talerknen, er man ude paa dybt vand og hvis fingrene bliver gennemsigtige naar man samler det op, er man paa vej til en tripel bypass, mindst.

Men ud over denne pirong var der saa tre slags svin, en som var flaeskesvaerd med en smule koed paa. De to andre slags var fint skaeret koed og endelig nogle strimler af koed med noget panering. Det var i mine oejne laekkert det hele, det blev bare lige for meget og for tungt med alt det fedt og koed, saucerne hjalp dog paa det og var medvirkende til at jeg da aligevel fink kaempet mig igennem de store maengder.

Jeg sluttede aftenen af med en vanilie smoothie med floedeskum som bare lige virkede som desert og var frisk nok til lige at fjerne fedt blindheden.

Samlet pris med transport inbefattet var ca 300 bath eller ca. 50kr. Rystende billigt for i Danmark ville bus billetten alene have kostet mig 34kr.

Desert.

Her i dag var jeg ude og lave aktiviteter paa den del af fonden som tager sig af gadeboern. Menigen er at vi er der for at tilbyde aktiviteter og vaere med til at aktivere boernene hvilket vi saa forsoeger uden de store midler eller muligheder sprogligt.

Naar men det var nu ikke lige det der var det spoejse, men derimod den desertagtige ting jeg fik mens vi var der.
Den var super soed og bestod af en noget lakris gele og andre typer gele og kidney beans boenner. Ja du laeste rigtigt, boenner meget saert at finde dem i en desert, men de smagte ikke rigtigt af noget og gav egentligt bare lidt substans til retten. soede kartofler eller noget der mindede om det. Broed som var meget sukkerholdigt og knuste isterninger an mass.
Oven paa dette blev der saa haeldt noget uhyggeligt soedt sirup i meget klare farver og saa kondenseret maelk hvis smag bedst kan beskrives som en slags vanilie cream.

Den gastronomiske oplevelse har jeg endnu ikke bestemt om var god eller daarlig, for hele konceptet med at faa alt det kolde is sammen med lidt slik var egentligt ikketosset.
Jeg tror bare at jeg naeste gang selv dosere maengden af sirup der skal haeldes over.
Jeg har bagefter faaet at vide, at det med at bruge boenner, majs og aerter er meget udbredt i deserter hernede og jeg fandt det egentligt heller ikke upassende, da jeg var kommet mig over forbloefelsen.

Amerikanere

De er jo soede, runde og store og fylder verden med fred, demokrati og fast food.

Det sidste skud paa stammen over ting de goer for at danne grobund for fritaenkning er leveret via nettet, i form af dette undervisningsmateriale jeg fandet, mens jeg kiggede efter noget jeg kunne bruge til mine thai elever.
Efter grundig overvejelse var jeg dog med sorg i sindet noed til ikke at avende dette meget upartiske og holdningsneutrale stykke undertvisningsmateriale da niveauet var for hoejt for mine elever.

Se det! Det er fantastisk.
http://www.teach-nology.com/worksheets/soc_studies/america/

Dette er om noget jo et storslaaet bevis ,paa at fri taenkning og retten til selv at danne meninger stadig er i hoejsaede i USA. F.eks er det beroligende at i fristilen, hvor eleverne skal forklare hvorfor de er stolte af at vaere amerikanere, slet ikke er lagt op til at man kan vaere andet end stolt. Fordi man jo saa klart ville vaere terrorist og eller anti-demokratisk, hvilket jo i virkelighed goer det til en slags teoristchecker samtidig med at den laere boerne om fritaenkning og historie.

http://www.teach-nology.com/worksheets/soc_studies/america/stero/
sammenlign de to her.
http://www.teach-nology.com/worksheets/soc_studies/america/research2/
Her ser man tydeligt at fordomme er noget der fra materialets side ikke laegges op til og at man ikke har et politisk sigte, aegte historisk nysgerighed, flot.

Der er faktisk kun positive ting at sige om det her mestervaerk som jeg paa det varmeste vil anbefale til alle som har med paavirkelige boern og voksne at goere.

Det 4. jubilaeum i forbindelse med min 25 aars foedselsdag

Ja saa er det tid til endnu en foedselsdag under fremmede himmelstroej og jeg har ikke siden jeg fejrede min foedslelsdag paa en signalhoej i Kosovo omgivet af fremmedlegionaere foelt mig laengere vaek.
Ikke at det skal forstaas som en daarlig ting mere en konstatering af at jeg ofte ender uden for de danske graenser paa min foedselsdag.


Med det i tankerne fik jeg endda et aegte Bosnien/Kosovo flashback i dag, mens jeg underviste. Midt i min runde i klassen bemaerkede jeg lugten af braendt bildaek en meget saerpraeget og umiskendelig lugt. Lugten forfulgte os i Ex-Youguslavien og hang over baade Doboj og Mitrovica. Den er i stand til at overtrumfe alt andet og er for mig en af de ting jeg forbinder med at vaere udsendt, saa det var baade glaedeligt og foruroligende paa samme tid.

Ellers var dagens hoejde punkt da jeg medvirkede i hvad maa betegnes som en kommunistisk sammensvaergelse, med det formaal at ligeligt dele de sponsor udelte goder mellem de aeldre.
Metoden er rystende simpel og jeg blev fra start soelet ind i denne korrupte og moralsk forkastelige farce.
Paa facaden er det harmloes bingo, hvor frk. Fortuna burde raade over vindere og tabere. Imidlertid forholder dig sig saadan at opraaberen i stedet for at traekke numre op af posen i stedet laese tallene op fra en oversigt over plader tilstede, derved bestemmer opraaberen hvem der skal vinde og tabe ved at raabe disse numre op.
Svinsk og lige til forsiden af ekstra bladet er hvad jeg har at sige til det.
Jeg kan kun sige at jeg er dybt dybt chokeret over at dette kan foregaa paa et katolsk drevet plejehjem.

Ellers er min dag blevet noget anderledes end jeg havde haabet paa. Boern de smaa onde skabninger har i hvertfald bragt mig til falds. Jeg giver dem i hvertfald skylden, for den gang influenza agtige symptomer jeg har raget til mig. Noget jeg altid rammes af i forbindelse med en ny boernegruppe. Der burde saettes fareskilte paa dem!

Derfor bliver det ikke en tur paa resturant og en stribe pilsnere men i stedet planlaegger jeg at gaa tidligt i seng. Ikke det sjoveste men paa den anden side er det ikke den store katastrofe, da fejringen af min foedselsdag ikke er noget jeg gaar vanvittigt meget op i. Der til skal det dog siges, at jeg har sat pris paa hilsnerne. Tak for dem.

Adresse

Her er den saa adressen.

Morten Skaanild
Pattaya Orphanage
PO BOX 15
Cholburi
Pattaya 20150
Thailand

Bangkok

Mit foerste indtryk af bangkok var et massivt moede med en tung og vaad varme som bare klaebede sig til alt og narmest trykkede energien ud af dig.

Byen er enorm og som saa mange storbyer ligedele slum og skyskrabere men der er dog rundt i byen spredt en raekke umiskendelige Thailandske bygninger som hjalp med at stedbestemme byen.

Omraadet Carsten og jeg endte med at med at slaa os ned i, var det store backpacker omraade centret omkring Khao San Road en turist faelde af dimensioner og saa overrendt af turister at normalen var at man saa hvide i stedet for thaier.

Alt i alt et frygteligt sted og indbegrebet af alt det jeg hader ved turismen, men hotel priserne var lave og det samme var mad til trods for den taarnhoeje koncentration af udlaendige, meget maerkeligt.

Tilgaengaeld laa det ogsaa rimeligt centralt i byen og jeg benyttede chancen til at vaere kulturel med et besoeg paa national musaeet hvor jeg fik et crash kursus i kongeraekken og Thailands historie. Der udover var der de mest fantastiske begravelses vogne som virkeligt imponerede mig som de taarnede sig op i en hoejde af 5 meter totalt guld malede.

Musaeet var enormet stort og jeg brugte det meste af en dag paa at gaar rundt mellem stenskulpture, musikinstrumenter, vaaben, kunst, smykker og potteskaar, fantastisk!

Ellers brugte jeg tiden paa at se templer, konge paladset og diverse turist faelder.

Jeg var bestemt ikke ked af det da jeg den 31. forlod byen og rykkede mod Pattaya.

Turisten

Det var ellers en underlig entre, jeg fik til asien, som saedvanligt vaeltede jeg ind i flyet og faldt i soevn foer takeoff. Klassisk vaagnede jeg saa op lige i tide til mad. Tak labrador-gen!

Maden og den lille times lur fik mine skarpe observationsevner tunet ind paa mine omgivelser. Her opdagede jeg at min sidemand var den typiske sexturist. Han lignede et pragteksemplar af arten ”homoturistus” som aarligt migrere rundt i verden. Midaldrende, overvaegtig, ifoert en loes gul skjorte, jogginbukser og hvide tennis sokker i sandaler. Alt i alt et pragteksemplar.

Jeg skulle dog blive positivt overrasket. Det viste sig nemlig at han ikke var paa vej til Thailand for at koebe smaa boern, men paa vej hjem til Malaysia hvor han havde en lokal 27aarig kone parkeret.
Dette flyttede ham jo uomtvisteligt fra sexturist kategorien over i konekoeber kategorien
Det var dog ikke det positive, men det at han var rimeligt kendt i Bangkok og at han gladeligt ville hjaelpe mig, da han ikke skulle noget, han skulle foer han skulle til Jakarta et par dage efter.
Jeg havde jo som saedvanligt ikke foretaget nogen former for research omkring Bangkok eller booket et hotel, saa han soergede for at jeg fik et sted og bo og forklarede mig hvordan landet fungerede.
Saa da vi landede fik han os uden om taxakoeen, som holdt uden for ankomsthallen og fandt en taxa oppe hvor afgangshallen var, derved blev turen halvt saa billig, da taxaerne deroppe er vilde for at faa passagerer med, saa de ikke skal koere tomme tilbage til Bangkok.

Taxamanden koerte som en sindsyg forresten, alt galdt overhalinger inden om, via noedsporet og hastighedsgraenser var i bedstefald vejlende. Jo, det var en fest og mit foerste moede med statens indstilling over for trafikforseelser kom, da taxamanden liggende i noedsporet kom op til en motorcykel, som ogsaa har valgt noedsporet. Pludsligt gaar det op for mig at det er en politimotorcykel og jeg taenkte, nu blev vi stoppet og han faar en boede, men nej nej betjenten ignorere bare taxaen bag ham totalt.

Naar men Carsten min nye danske ven var ellers noget af en karakter og typen der aldrig holder kaeft. Ikke at det specielt generede mig, da han til min store overraskelse besad en imponerende viden om dansk historie og historie generelt.
Han var tidligere soldat og udsendt paa Cypern, saa en faelles baggrund delte vi, hvilket maaske forklare hvorfor han tog mig under sin vinge, men han var sgu en spoejsfaetter. Tydelig amarrikaner, hoejroestet og ifoelge ham selv levede han af en moebelfabrik, hans kone og svorger drev uden hans indblanding.
Der udover var det saa det at saelge moenter, for han var bidt af moenter og sedler, og han havde tilsyneladende en kaempe samling, han gladeligt fremviste billeder af, som var de hans boern.

Hans maade at tjene penge paa var rejse asien tynd og gennem et kaempe netvaerk af venner og bekendte samle og koebe asiens moenter og sedler. Tilgengaeld havde han saa danske moenter med fra Danmark til primaert kinesiske samlere.
Derudover tiltuskede han sig alle former for dimser tilkyttet moentvaesen i asien som ville vaere svaere at faa i danmark og tog dem med til Danmark og solgte.
Men alt i alt var det nu meget rart at have en der kunne soerge lidt for at jeg fik et hotel, et telekort og tog mig med rundt. Ellers tror jeg nemt de foerste par dage kunne have vaeret en del mere kaotiske og overvaeldene.

Jeg tog afsked med ham den 30. hvor han tog afsted til Jakarta og jeg kan ikke sige andet end tak forhjaelpen det var sgu alle tiders.

Ankommet til Pattaya.

Tjaa da jeg kiggede paa listen over folk, som jeg bare minimalt skyldte at informere om min goeren og laden i det thailandske, valgte jeg at sparke gaeredt ned og gaa henover resterne og hopla saa kom bloggen her ind fra venstre.
De snarraadige af jer har nok allerede bemaerket at ae, oe og aa ikke er at finde i tektsten. Grunden? At alle computere hernede er sat op til engelsk og thai. Baer over med det, og at jeg ikke har en dansk stavekontrol, hvilket helt sikkert vil medvirke til en del stavefejl. Til de af jer som har roede penne i taskerne, lad dem blive der :-p

Men nok om jer og mere om mig. Jeg er kommet godt paa plads hernede og har tilbragt en dag med de opgave der er i loebet af en dag.
Dagen starter kl. 08.30 og frem til 11.30 hvor der er frokost pause til omkring 13.30 og frem til 17.00 hvor der er fyraften.

Det ser ud nu kommer jeg til at undervise 2 hold i engelsk, det engelsk de skal undervises er meget basisk saa min blatante uvidenhed ud i grammatikkens mysterier forbliver sikkert uopdagede.

Dem jeg skal undervise er funktionshadicappede voksne som modtager uddannelse i elektronikreperation saa der mangler alt fra arme til ben.

Der udover staa frivillige for at gaa tur med en raekke statsloese aeldre som ogsaa er paa stedet en opgave der i mine oejne er en maade at give dem noget kontakt med andre mennesker, samt give dem mulighed for komme lidt rundt uden for.

Her efter er der frem til frokost mulighed for enten at forberede undervisning eller tage over i huset gvor de mindste boern er, de mindste spaender fra nul op til 3-4aar og opgaven er at give omsorg og opmaerksom til det enkelte barn. Der er heldigvis ansat personel til at klare de mere basale omsorgsopgaver.....pyyyhaa jeg var lige angst et oejeblik og frygtede jeg havde vundet 6 maaneders ble patrulje, men nej hurraahh.
Hmm og jeg maatte sgu erkende at de jo er meget nuser de der smaa kravl efter at der havde haenget en 3-4 drenge paa mig og tumlet rundt, jeg er ved at bliv bloed =)

Efter middag er der en raekke forskellige aktiviteter som rotere mellem de frivillige, her kan naevnes aktiviteter for blinde boern, traening med de aeldre og forskellige aktiviteter med gade boern.
Hvis man ikke har nogle aktiviteter kan man saa bruge tiden med de mindste igen.

Ud over det er jeg i oejeblikket hernede med 5 andre hvor af de 2 af dem tager hjem inden for de naeste 2 uger. Blandt dem er 2 danskere, 1 skotte, 1 tysker og en polak og rygtet vil vide vi faa en finne ned de 12.
Stedet jeg bor er derimod et hul, faciliteterne lader noget tilbage at oenske naar man kommer fra 66m2 nybygget lejlighed ind i en boardline sundhedsskadelig thai ruin, men jeg er sikker paa at jeg nok skal falde til, der er en seng, eget bad og toilet saa jeg er egentligt postivit overrasket over standarten.

Varmt? jo tak naar nu det kommer op saa er det gustent varmt og det med en temmelig hoej luftfugtighed. Det er derfor naermest umuligt at vaere udenfor uden at blive gennembloedt af sved. Turen fra stedet vi bor til hvor vi spiser er 5min paa cykle og det har endnu ikke slaaet fejl at jeg har vaeret klam og klistret naar jeg er ved spise salen. Tilgengaeld fik jeg at vide at man aldrig vender sig til det....tak! det havde jeg brug for at vide.

Alt i alt ser det ud til at arbejdsbyrden er til at overkomme og at der er god tid til at lamme sig ned se omraadet og saadan.

Men nu bare for at slutte af kan jeg blot konkludere at det ser ud til at blive et ok ophold og at jeg har det godt. Naeste gang tror jeg jeg skriver om min ankomst til Thailand og mit moede med Casten ”Den Malaysiske dansker” en saerpraeget person.