Ko Sameth

Det er jo et land lige efter mit hjerte, endnu en helligdag i anledningen af en folkeafstemning om en ny grunlaeggende lovgivning. Det gav os fri her mandag og dermed os muligheden for at komme vaek fra Pattaya saa vi besluttede os hastigt for en strand tur.

Det har nu engang en del charme at man saadan en weekend lige kan nappe en exsotisk ferie og saa igen gaa paa arbejde naar weekenden er slut. Det slaa godt nok en cykeltur rundt paa Fyn eller tilsvarende, ikke at det er at fornaegte ud over at jeg hader at cykle, ligge i telt og leve det glade camping liv. Det goer egentligt sammenlignenigen urimelig og unfair, men jeg staar aligevel ved det.

Nok om det det skulle jo netop ikke handle om cykler og primus apperater, men derimod om strand, sol og mad.

Saa her soendag til mandag tog jeg og 2 af toeserne fra boernehjemmet et smut til Ko Sameth. For 100kr per m/k bragte en taxa os den halvanden times lange vej til faergen, fragtede os tilbage og betalte for faergen overfarten.
Det er en jo pris der kan faa selv mit naerrige og moerke kraemmerhjerte til at blive helt varmt og mildt.
Chaufoeren var nu ellers speciel, en midaldrene herre som straks efter vi forlod kantstenen, rev et mixtape frem og ud floed Paris Hilton, Destinys Child, Fergie og andet pop. Om det var mine rejsefaellers alder der inspirerede ham til valget ved jeg ikke, men han koerte i hverfald stilen med mainstream pop af vaerste skuffe baade frem og tilbage.

Jeg fik min foerste positive overraskelse da vi stod ved faergelejet og skulle over til Ko Sameth, i stedet for at skulle transporteres med en af de lokale doedsfaelder blev vi blaest de 15 minutter over til oen med speedbaad.

Oen var ikke noget koent syn da vi landed, en beskidt kaj proppet med baade, selv ikke vietnamesiske baadflygtingen ville bruge til at flygte fra forfoelgelse og undertrykkelse.

Yderligere floed stedet med ragelse og saa udpraeget haerget ud. Saa en smule usikker paa det hele fik vi os klemt sammen i en san-tau (pickup-truck taxi) og begav os afsted til vores destination Silverbeach. Grunde til at valget faldt paa netop denne strand var mest et spoergsmaal om at Isabella havde vaeret der sidst.

Turen dertil fik mig nu i bedre humoer da oens skoenhed begyndte at udfolde sig. Stedet er et naturreservat og da vi passerede igennem porten til denne aendrede alt sig. Pludslig sprang der fantastiske strande frem.

Turismens grimme ansigt var nu stadig rigt repraesenteret med en ubrudt raekke af bare, resturanter og hoteller. Jeg ved ikke om der er lovgivet om det, men jeg tror ikke man maa bygge saerligt hoejt for de fleste af bygningerne er i enkeltplan eller 2 etager hvilket goer at stedet ikke bliver totalt spoleret.

Vel ankommet, besigtigede jeg hotellet, rummene var lagt i klynger af huse. Rummet var ikke meget stoere en at doublesengen lige kunne staa der. Da vi valgt at tage de billige vaerelse frem for dem med aircondition, eget bad og toilet maate vi dele bad og toilet.

Det mest fantastiske var dog afstanden til resturant og stranden. Lige over vejen laa der en rimelig resturant og fra den traadte man lige ud paa stranden, mere perfekt end det bliver det jo ikke.
Da det var foerst paa dagen rykkede jeg i vandet og imiterede spaekhuggerens angreb paa saeler langs strande, det vil sige megen plasken og hoppen rundt. Stranden var perfekt, hvid og med fint sand, vandet var varmt og som dansker maa jeg jo som traditionen byder mig lige brokke mig over et eller andet, det var en smule for varmt.

Ellers kan jeg kun sige at dagen forloeb perfekt massere af sol vand og varme afbrudt af hyppige ture efter enten mad eller snacks, stort!

Jeg fandt dog ud af at jeg nok havde overvurderet min evne til at tage imod sol da jeg kom op paa mit vaerelse. Jeg var blevet solidt skoldet til trods for at jeg generelt er rimelig modstandsdygtig over for sol, var paent farvet i forvejen og at dagen ikke havde vaeret bagende sol, men en blanding af overskyet og sporadisk sol.

Av siger jeg bare for nogle oemme skuldre, laar, mave og ryg. Efter en rundhaandet omdeling af aftersun var min til tider hummerroede hud, svalet saa meget ned at jeg kunne tumle i noget toej og komme igang med aftensmaden.

Aftensmaden var fantastisk, jeg valgte grillen da deres udvalg saa laekkert ud. Lidt ide loest kan man maaske kalde det men jeg forelskede mig i kaemperejerne og skyndte mig at faa en flok af dem til forret efterfulgt at et spyd med kylling, grontsager og en bag kartoffel. Ikke vaeldigt Thailands, men det raabte fra koeledisken saa jeg kunne ikke sige nej.

Rejerne blev serveret med en staerk staerk chili sauce som jeg lige fik lappet lidt rigeligt i mig af, det resulterede i at shiang oelen blev flittigt benyttet og at jeg kom lidt senere igang med mit grillspyd. Spydet var ogsaa sindsygt godt, loej, tomat, kylling og en roed salsaagtig dyppelse var helt perfekt, som sagt ikke voldsomt Thailandsk, men i det mindste sindsygt laekkert.

Efter middagen brugte vi resten af aftenen til at besoege den perleraekke af barer, som foruden strandudsigt faldboed endeloese drinkskort.

Hyggeligt, men jeg maa erkende, at jeg ikke bryder mig om at have toemmermaend i den her varme, saa jeg valgte ikke at hjernede mig ned.

Dagen efter brugte jeg mest paa at holde mig ude af solen for ikke at yderligere forbraende mig selv. Hvilket jo gav en glimrende undskyldning for at sove et par timer i skyggen.

En alt i alt god tur som paa trods af turist helvede potientiale ikke blev saa forfaerdelig. Maaske var det fordi vi ikke var der i hoejsesonen, jeg ved det ikke.