Kultur forskelle

Jeg snakkede med en nordmand, som arbejder for fonden i dag. Ud over at tale lang tid om alt hvad han nu havde oplevet i sine 60 aar og hvor rart det var at vaere saa velhavende, at penge ikke var, noget han skulle bekymre sig resten af sit liv, saa fortalte han mig en historie som skulle illustrere en forskel mellem Skandinavien og Thailand.

Jeg kan ikke se han skulle have grund til at opfinde den, men maaske laante han historien lidt autensitet, ved at fortaelle sig selv ind i den. Jeg ved det ikke, men den laegger i hverfald et anderledes menneskesyn for dagen end vi traditionelt ser i Europa, hvad enten den er selvoplevet eller er genfortalt til ham, men historien er som foelger.

Et ungt par som arbejdede for fonden kom til ham for at bede ham om hjaelp. Deres eneste barn, kun et aarstid gammelt, var blevet indlagt alvorligt sygt paa hospitalet og de ville gerne have ham til at tale med laegen.
Paa hospitalet forklarede laegen saa at pigen havde haft forstoppelse og at fordi foraeldrene havde presset mad i hende var hendes mavesaek revnet. Operationen hun ville vaere noed til at gennemgaa for at overleve ville vaere omfattende men ikke decideret livstruende. Derefter ville pigen i nogle maaneder skulle leve i et steriltmilijoe og ville de naeste 10 aar have behov for ekstra stoette og pleje.
Den oekonomiske side af sagen ville koste hospitalet mange resourcer, som paa sigt ville umuligoere en lang raekke operationer.
Laegen argumenterede ogsaa at familien ville vaere staerkt svaekket oekonomisk ved at en foraeldre skulle passe barnet de naeste 10 aar og at det ville vaere svaert for dem overhoved at kunne holde den blik barrak steril de foerste maaneder.
Desuden havde de jo bevist at de kunne faa boern og at selv om foraeldrene da nok ville vaere ramt af sorg et stykke tid, saa ville de med tiden komme sig over det. formentligt i forbindelse med et nyt barn.
laegens konklusion og beslutning var derfor ikke at operere pigen.

Jeg kan da godt se det logiske resonement og jeg er da sikker paa at laegen har ret i hans analyse af situationen.
Mit vesteuropaeiske syn paa det enkelte individ blev dog forarget og jeg fik rigdommen i Europa sat i perspektiv.
Maalt i forhold til hvilke uendelige laengder vi gaar for at forlaenge og rede liv uden tanke for hvilket liv det maa blive. Var det laegen gjorde rent mord, men set i forhold til det liv foraeldrene og barnet ville leve her i Thailand var det maaske egentligt det bedste for alle parter.
Jeg ved det ikke og tanken om at skulle goere et menneskes liv og vaerd op i kr. oere er jo netop stik imod vores kulturelle opdragelse og jeg er da glad for at vi har raad til ikke at skulle tage de beslutninger, men i stedet kan sige, ligegyldigt hvad, saa goer vi hvad vi kan.
Desuden er den diskutionen, om hvem der saa skulle vaere herre over liv og doed, en der meget nemt kunne ligne den man havde i Europa foer andenverdenskrig, om hvorvidt man skulle lade sindsyge og psykisk handicappede leve.