Min gud, mit land, min ære.

Det her skal nu ikke handle om Christian X, men om ære og det at tabe ansigt. Det er en stor ting her i Thailand og noget der i nogen grad besværliggør dagligdagen.

For eksempel har thaier meget svaert ved at indrømme hvis de ikke forstaa hvad man siger. Det besværliggør unægteligt lærergerningen en kende.


Et andet forrygt eksempel på dette er skolelederens punkt 22. Han kan ikke smide elever ud, fordi han har valgt dem til at gå på skolen. Fordi hvis de ikke er egnede, så har han lavet en fejl ved at optage dem. Løsning? Man lade eleven forsætte og nedsætter kravene så eleven kan bestå.

Samtidig kan man jo heller ikke gøre det over for eleven, for det ville jo også være et kæmpe nederlag for ham også, ja man undres.

Det kommer så til udtryk når vi skal have eksamen, hvor man så laver tests der skal være så nemme at alle består.

Kritik over for chefer? Nix eksistere ikke, det er simpelthen umuligt at sige til sin chef hvis han gør noget forkert.