Regn er tilsyneladende noget af det aller farligste i hele Thailand, jeg har sjældent set mere organiseret massehysteri end når himmel og jord står i det vi i Danmark ville kalde smådryp. Hvorfor det forholder sig således kan jeg ikke forklare.
Det kan hænge sammen med at når regntiden for alvor sætter ind i næste måned så bliver regnvejret det voldsommere, men som de reagere nu i øjeblikket er det rent hysteri.
Et eksempel på angsten for regn er at vi tager på stranden med de ældre hver 2. uge vi har således ikke været afsted siden jeg ankom og regn har der ikke været de dage.
Selv vuggestuebørnene har i de sidste 3 dag ikke fået lov til at komme uden for af frygt for regn. Det er jo totalt ude af proportion med det vejer vi har, det er da overskyet bevares, men at man ikke kan tage en børnegruppe uden for, 50 meter fra der hvor de bor, er jo forbløfende for nu at udtrykke det pænt.
Jeg havde selv en oplevelse da jeg var ude at gå med Auntie, hun er blind og derfor jo ikke lige i stand til at se på vejret, men mens vi er ude går vi forbi en havevander hvor en enkelt dråbe tilsyneladende formaster sig at ramme hende, i et sandt panik anfald begynder den ældre dame at råbe op om at det regner og at vi skal ind nu. Alt i mens forsøger jeg at berolige hende med at de ikke er syndfloden og at vi skal i arken men at det bare var en vand dråbe fra hvad jeg går ud fra må være have vanderen.
Jo de er tossede med regn, på den lidt til tider komiske måde.
fredag den 24. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar