Turisten

Det var ellers en underlig entre, jeg fik til asien, som saedvanligt vaeltede jeg ind i flyet og faldt i soevn foer takeoff. Klassisk vaagnede jeg saa op lige i tide til mad. Tak labrador-gen!

Maden og den lille times lur fik mine skarpe observationsevner tunet ind paa mine omgivelser. Her opdagede jeg at min sidemand var den typiske sexturist. Han lignede et pragteksemplar af arten ”homoturistus” som aarligt migrere rundt i verden. Midaldrende, overvaegtig, ifoert en loes gul skjorte, jogginbukser og hvide tennis sokker i sandaler. Alt i alt et pragteksemplar.

Jeg skulle dog blive positivt overrasket. Det viste sig nemlig at han ikke var paa vej til Thailand for at koebe smaa boern, men paa vej hjem til Malaysia hvor han havde en lokal 27aarig kone parkeret.
Dette flyttede ham jo uomtvisteligt fra sexturist kategorien over i konekoeber kategorien
Det var dog ikke det positive, men det at han var rimeligt kendt i Bangkok og at han gladeligt ville hjaelpe mig, da han ikke skulle noget, han skulle foer han skulle til Jakarta et par dage efter.
Jeg havde jo som saedvanligt ikke foretaget nogen former for research omkring Bangkok eller booket et hotel, saa han soergede for at jeg fik et sted og bo og forklarede mig hvordan landet fungerede.
Saa da vi landede fik han os uden om taxakoeen, som holdt uden for ankomsthallen og fandt en taxa oppe hvor afgangshallen var, derved blev turen halvt saa billig, da taxaerne deroppe er vilde for at faa passagerer med, saa de ikke skal koere tomme tilbage til Bangkok.

Taxamanden koerte som en sindsyg forresten, alt galdt overhalinger inden om, via noedsporet og hastighedsgraenser var i bedstefald vejlende. Jo, det var en fest og mit foerste moede med statens indstilling over for trafikforseelser kom, da taxamanden liggende i noedsporet kom op til en motorcykel, som ogsaa har valgt noedsporet. Pludsligt gaar det op for mig at det er en politimotorcykel og jeg taenkte, nu blev vi stoppet og han faar en boede, men nej nej betjenten ignorere bare taxaen bag ham totalt.

Naar men Carsten min nye danske ven var ellers noget af en karakter og typen der aldrig holder kaeft. Ikke at det specielt generede mig, da han til min store overraskelse besad en imponerende viden om dansk historie og historie generelt.
Han var tidligere soldat og udsendt paa Cypern, saa en faelles baggrund delte vi, hvilket maaske forklare hvorfor han tog mig under sin vinge, men han var sgu en spoejsfaetter. Tydelig amarrikaner, hoejroestet og ifoelge ham selv levede han af en moebelfabrik, hans kone og svorger drev uden hans indblanding.
Der udover var det saa det at saelge moenter, for han var bidt af moenter og sedler, og han havde tilsyneladende en kaempe samling, han gladeligt fremviste billeder af, som var de hans boern.

Hans maade at tjene penge paa var rejse asien tynd og gennem et kaempe netvaerk af venner og bekendte samle og koebe asiens moenter og sedler. Tilgengaeld havde han saa danske moenter med fra Danmark til primaert kinesiske samlere.
Derudover tiltuskede han sig alle former for dimser tilkyttet moentvaesen i asien som ville vaere svaere at faa i danmark og tog dem med til Danmark og solgte.
Men alt i alt var det nu meget rart at have en der kunne soerge lidt for at jeg fik et hotel, et telekort og tog mig med rundt. Ellers tror jeg nemt de foerste par dage kunne have vaeret en del mere kaotiske og overvaeldene.

Jeg tog afsked med ham den 30. hvor han tog afsted til Jakarta og jeg kan ikke sige andet end tak forhjaelpen det var sgu alle tiders.