Dykning

Ja det har jo været lidt sløvt med opdateringener og jeg kunne bruge de næste mange linier på at væve mig ind og ud af undskyldninger. Det vil jeg ikke men derimod konstatere, at der var noget vigtigere end bloggen her, som kræved min opmærksomhed.

Tilbage til overskriften. Ja jeg har kastet mig ud i den ædle disciplin dykning, grunden er som med rygning. Fordi dem jeg kender ville prøve. Ja gruppepres og så det at kaste sig over en aktivitet der er potientel fatal hvis klodser i det. Det tiltaler da alle raske drenge og piger.


Det er jo med alle dårlige kamerater jo sådan, at Shawn en dag henkastet nævnte, at han altid havde ønsket at dykke og at han lige kendte en fyr i samme situation som ham selv (dvs. også lammet fra livet og ned).
Han ville derfor forsøge at tage et dykker certifikat hos ham og ville høre, om ikke jeg kunne tænke mig også at prøve. Jeg tænkte længe og grundigt over det, opvejede fordele og ulemper, inden jeg 20 sekunder senere besluttede mig for at deltage i projektet.


Det var alle pengene værd, vi stævnede ud en lørdag i super vejr med kurs mod Koh Phin. Undervejs blev vi så ellers instrueret i de mest basale færdigheder og informationer vi skulle bruge i forbindelse med dykket.
Herefter blev vi så smidt i udstyret og i vandet. Jeg følte hele set-upet meget betrykende, da vi havde 2 instruktører til 3 personer og jeg fandt på intet tidspunkt grund til at tvivle på deres kunnen og de virkede opmærksomme på vores velbefindende og sikkerhed.

Det tager lige lidt tid at stole på sådan et instrument skruet fast på ryggen. Jeg havde fuldstændigt irrationelt ikke ret meget tillid til at det gummi mundstykke, jeg bed om, ville være i stand til at levere den fornødne ilt. Følelsen fortog sig dog efter noget tid og jeg fandt mig tilrette under vandet.
Følelsen af at glide rundt undervandet er nok lidt hen af vægtløshed og for mig simpelthen bare en fantastisk følelse. Hele konceptet med at man først finder et punkt hvor men er neutralt flydende i vandet og derefter med åndedrættet styrer op og nedstigning er forunderligt.
I det hele taget er det at orientere sig meget anderledes under vandet og man kan sagtens komme i tvivl, om hvad der er op og ned, hvis men ikke kan se bunden eller overfladen. Heldigvis er luftboblerne en glimrende indikator på hvor man er.

Pattaya skal jeg skynde mig at sige har ikke meget at byde på under vandet da al selvfølgelig er smadret og ødelagt af turismen, så de store vilde natur oplevelser har jeg på mine 5 dyk ikke oplevet.
Jeg har dog set fiske stimer, moræner, koraler og andet hav halløj men det er på ingen måde discovery smukt. Jeg skal dog indskyde at det til trods, er det helt utroligt, at kunne følge naturen så tæt på og undervands landskabet er i sig selv en helt anderledes oplevelse.

Indtil nu har jeg kun været nede på 10 meter, men jeg håber, at jeg her på søndag, hvor jeg igen tager af sted, kan komme ned på en 16m dybde.