Sin city

Så magnus nu kommer der lidt om ladyboys og prostituerede, men mest om deres kunder. Noget moralsk forkasteligt kan jeg ikke rigtigt berette om, da jeg tilhøre den forsvindene lille procentdel af mandlige vest europærer, som ikke er i Pattaya for at sex turiste.

For dem som ikke kender til Pattaya og dets sagt på den pæne måde, blakkede ry, skylder jeg jo nok at fortælle, at byen der i starten af 60erne bare var et fiskerleje, eksploderede som følge af Vietnam krigen. Den primære industri var derfor bare stripbarer, bordeller og anden underholdning, der for en tid kunne udviske krigens rædsel og gru fra de amerikanske soldater som strømmede hertil.

Efter vietnamkrigen tog soldaterne hjem og efterlod en blomstrene sex industri. Svaret for Pattaya blev sex-turismen og med tiden blev Pattaya til et paradis for den type turist som ønskede børn, hvilket i et vist omfang stadig foregår nu.

En anden side af Pattaya er en blomstrene homoseksuel indbyggerdel, som endda har deres egen område boystown at den primært også er til for at faldbyde seksuelle ydelser, det er jo Pattaya.

Ind i mellem de kvindelige og mandlige prostituerede er der selvfølgelig i en by som Pattaya som er parat til at tilbyde alt også ladyboys. Det er i alt sin enkelthed mænd, som mere eller mindre, via talrige operationer blevet til kvinder, eller noget der ved første øjekast ser ud som en.

Walking street er så den hovedgade hvor man har anlagt en endeløs række af go go barer. En go go bar er i klassisk forstand en stripklub, men er i Pattaya samtidigt et bordel eller i hverfald leveringsdygtig i prostituerede ud af huset.

Jeg må indrømme at mit første møde med stedet var en blanding af forundring, nysgerrighed og mild vantro. Stedet er lige en tand mere "in your face" end jeg har oplevet før og jeg oplevede tilråb og kommentarer til trods for at jeg gik ved siden af en pige og snakkede med hende.

Mængden af kvinder der faldbyder deres kroppe er stor eller i hvertfald tilsyneladende stor da en del af dem havde hænder som skov arbejdere adamsæbler og dybe stemmer.

Jeg var i grunden meget godt underholdt med at se efter afslørende tegn, på om det var ladyboys, indtil det gik op for mig, at alle de smukkeste var tidligere drenge. Forklaringen er, at da de alligevel skal have foretaget plastikkirurgi for fjerne deres mandlige karakteristika, så kan de lige så godt få lavet fantastisk smukke ansigttræk.

Når men det skal jo egentligt handle om nogle af de besynderlige mennesker, som jeg ser i min færd rundt i byen.

I kender typen, eller det gør i måske ikke, men der er et betydeligt antal hvide mænd her i Pattaya som alle tilhøre den samme gruppe af personligheder. De er alle sidst i 40erne eller ældre, overvægtig eller lidt uheldigt udseende og så flankeret af en thai pige i 20erne.

I danmark og resten af Vesteuropa ville de nok kategoriseres som aparte, sære eller anderledes i Thailand er de maksimalt excentrisk da den overvældende økonomiske forskel gør dem yderst velhavende her.

Peter er en af dem, jeg lyder måske temmelig familiær og godt bekendt med ham hvilket jeg egentligt ikke er. Han overraskede bare og valgte at udfolde sin personlighed modsat alle de andre der bare driver forbi.

Udseendesmæssigt passede han beskrivelsen ned til thai pigen og som tysker var jeg jo klar med alle fordommene inden han var trådt ind i baren. Hvad gjorde ham anderledes var at han på den bar vi sad kastede sig med energi og passion over karaoke anlægget og gav den gas.

Modsat alle der som oftest desværre føler de skal belemre os andre med deres "fortolkning" af en klassikker var Peter umådelig dygtig til at synge og underholdt resten af aftenen med sublim sang og hev endda mundharmonikaen op af lommen og spillede løs på den.

Det var ret fantastisk og i forhold til det band der hidtil havde massakreret populær musik i en time før Peter ankom var det en lettelse.
Da jeg snakkede lidt med ham mellem en sang, fortalte han at han havde en fortid som opera sanger, men at han nu var pensioneret og boede i Pattaya.

Et par andre fik jeg øje på i forbindelse med Shawns 36års fødselsdag. Vi valgt at slutte aftenen på en barerene i området omkring walkingstreet.

Det er jo som skitseret ikke ligefrem nonner og kordrenge som frekventere området og den bar vi dumpede ind på var ikke en undtagelse, vi var heldigvis flere piger end drenge, så vi blev sparet for horder af thai piger, som ønskede at "underholde".

Jeg fik øje på dem i barren, hvor de sad sammen med en thai pige, hun var tydeligt ikke underholdt og virkede en smule irriteret som aftenen skred frem.

Den ene var tydeligvis sammen med pigen og fangede mit øje da jeg opdagede hvor trist hele hans situation var. For han anede ikke hvad han skulle stille op med pigen. Jeg tror at han meget gerne ville have fysisk kontakt, men han var fuldstændig ude af stand til at finde ud af, hvordan han skulle gøre. Det blev næsten pinligt at følge hans serie af mere og mere febrilske forsøg på tilfældigt at røre hendes skulder eller lår.

Det var tydeligt at se, at han ikke anede hvad han skulle stille op med situationen og da hun forsøgte at nusse ham med sit knæ, grab han chancen og kastede sig straks ud i samme manøvre. Det eksekverede han på ingen måde fikst eller kækt, men tværtimod lidt småkomisk, som han stod der på et ben og forsøgte at balancere og nusse hende.
Blandt andre forsøg kan der nævnes et forsøg på at rive hendes BH af/ud et forsøg som hun kvitterede med et spark over skinnebenet og en lammer.

Hans ven var også lidt speciel, høj langlemmet og med en næse der ville få Troels Kløvedals til at virke normal.

Han var ikke voldsomt optaget af hans vens kvaler og koncentrerede sig i stedet fuldt ud om at følge det lokale band, som for fuld udblæsning sang klassikere fortolket ud fra deres begrænsede engelsk kunnen.

Til trods for at bandet var, noget jeg personligt vil karakterisere som grænsende til det uduelige ud i engelsk sang, så sad han troligt og lyttede intenst. Klappede længe, højlydt og da han af uransaglige grunde fik tiltusket sig en tamburin var han underholdt længe med at slå sig ind og ud af takten. Grunden til at jeg lagde mærke til ham ud over hans særegne fremtræden så var det hans evne til fuldstændigt at dominere baren ved højlydt at hylde bandet.

De var i grunden fredelige og måske dybest set rare og velmenene mennesker, som ikke rigtigt havde fortjent at blive hængt ud og latterliggjort, men de var bare med til at bekræfte den fordom jeg ankom til Pattaya med. Nemlig at socialt dårligt tilpassede Europærer kommer hertil, i håb om at deres finansielle situation kan skaffe dem kvindeligt selvskab.