Legenden og manden Mr. Lee 
Når man kommer fra en del af verden hvor skovflåten er det farligste dyr og snogen og hugormen udgør den uhyggelig korte liste over slanger, så er et sammenstød med en rigtig slange i dens eget habitat jo gruopvækkende. Ikke desto mindre så skete det her for et par uger siden.
Jeg var på vej ud med mr. Leem en af de ældre vi har til opgave at lufte dagligt han er en ældre 93årig meget tynd 40kg tung kinesisk herre som virker som om han har været ramt af et slagtilfælde. Jeg var den dag ledsaget af en af de nye frivillige, som skulle sættes ind i den daglige rutine.
Alderdoms hjemmet ligger lige op af skolens basketball og tennisbane. Rullestolsrampen som løber langs disse og hjemmet var hvor jeg havde mit dramatiske sammenstød.
Jeg er på vej ned med Mr. Lee i hans rullestol da jeg opdager en tennisbold på vejen, jeg bukker mig ned og samler den op. I samme øjeblik registrere jeg bevægelse en 30-40cm foran mig langs betonkanten ind til sportsanlæget.
Jeg rejser mig op med bolden i hånden da jeg lakonisk siger til Jeanette: "nææh se en slange", jeg er på det tidspunkt egentligt ikke bekymret men mere fornøjet over endelig at få konstateret at der er slanger på området. Jeg notere mig at slangen er ca lige så tyk som min finger og en 30-40cm lang.
I samme øjeblik vælger slangen så at krydse ind mellem rullestolens hjul hvor den lynhurtigt skyder hen til et af forhjulene hvor den kravler op og øjeblikkeligt snor sig op og hugger Mr. Lee i foden. Slangen vælger herefter at krybe over i modsatte side hvor den forsvinder i nogle buske.
Jeg har imidlertid ikke meget tid til at spekulere over det da jeg er travlt beskæftiget med at få Mr. Lee og mig selv distanceret fra slangen. Jeg får ham væk fra rampen og ned hvor jeg konstatere han er blevet bidt i foden. Det skal her så indskydes at min viden om behandling af slangebid er forsvindene lille og alt hvad jeg ved om det er film hvor man suger giften ud. Derfor vælger jeg ikke at reagere på bidet, men i stedet overdrage ansvaret for Mr Lee til Jeanette, som virker så chorkeret at jeg vurdere hun egner sig bedst til at passe kørestolen. Jeg styrter herefter ind og underretter Pho Non stedets bestyre om sammenstødet.
Hun får et ansigts udtryk som bringer realiteterne noget tættere på og det går op for mig at det reelt kan være at slangen er giftig. Jeg skynder mig derfor ud for finde slangen, så de på hospitalet kan administrere den rigtige antidose.
Jeg kigger efter slangen og finder den hurtigt hvor efter jeg får fat i en bambus pind jeg kan slå den ihjel med. Pho Non er imidlertid kommet ud bag mig og har nået en højt niveau af hysteri og da hun ser slangen hyler hun KILL IT, KILL IT mens hun klamre sig til mig alt imens hun skubber mig mod slangen. Smittet af hendes angst og hendes skubben hamre jeg bambus pinden mod slangen mens jeg hopper og danser for ikke at komme for tæt på den nu både sårede og stærkt ophidsede slange. Det lykkes mig efter utallige forsøg at få den dræbt ved at klemme slangen fast til jorden med pinden hvorefter Pho Non fik så meget samling på sig selv at hun selv henter en pind hun kan slå den med.
Mr. Lee bliver i midlertid behandlet af en af de lokale som straks fragter ham til hospitalet, jeg får i mellem tiden puttet den nu særdeles døde slange ned i en pose og den bliver også taget med så de kan identifisere den.
Mr. Lee overlevede heldigvis og blev efter en dags observation udskrevet fra hospitalet, jeg ved ikke hvad det var for en slange for jeg har ikke kunne billeder af den men de af de lokale jeg spurgte og som havde set den fortalte mig det var en giftslange.
Lidt af Thailands uskyld er forsvundet for mig og den rare grønne område omkring hjemmet er ikke længere så indbydende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar