Efterår nej tak!

Efter moden overvejelse har jeg demonstrativt og i billedlig forstand besluttet at vende kulde, efterår og 2007 i Danmark ryggen og i stedet favne sol, strand og vand.

Nyd efteråret og vinteren!

Idyllen er dog kortlevet og som alt andet her i Pattaya er tingene kun pæne på overfladen. Hvad billederne ikke viser er at stranden er overstrøet med knuste flasker og affald, at vandet flyder med kondomer og at min hud klør på grund af vandets beskaffenhed.

Varmen og solen er derimod ikke falsk og opvejer mørket og kulden!

Too tall for Thailand Tour 2007-2008

Jeps det er jeg, det er ikke til at skjule, jeg er bare ikke bygget til det her land. Jeg ender formentligt med en hjernerystelse og tusindvis af hjerneceller fattigere når jeg engang kommer hjem fra alle de ting jeg rager mit hoved ind i.
Jeg egentligt aldrig tænkt over min højde eller at det at jeg rager op over folk fordi der er så mange andre som er højere eller på samme højde som mig og at Danmark er bygget til høje mennesker. Det er Thailand ikke!


Det faldt mig først for alvor ind her sidste torsdag da jeg viste 3 thailændere rundt på børnehjemmet. Under rundvisningen træder jeg ned fra en ca 20 cm høj kantsten for bedre lige at kunne tale til dem alle og i samme øjeblik konstatere til min egen forundring at jeg stadig rager op over gruppen.


De er ikke store det skal der ikke herske tvivl om, folk hernede kommer primært i størelse exstra small og small. Den thailandske large version er en størelse jeg personligt ikke har kunnet passe siden jeg var 14 så tøj skal præves før man køber for definitione på en large variere meget.

Hvad er det så der volde problemer med højden? Cirka alt, døre, tøj, biler sæder og alt andet som er bygget til folk omkring 150-170 maximalt.


Indgangs replikken her i landet til mig er: "ohhh you tall man, so tall", grunden tjaa den kommer her.


Billedet her er fra vores academics day hvor jeg underholder med quiz og gøjl.


Judy hende i baggrunden, med den grå skjorte, står op.

Her kommer nogle billeder fra vores tur til Bangkok, fori weekend.

Sådan påkrymper man et styk tuc. Bevars den var godt pakket med 90kg tung amerikaner og hans rullestol men mellem os så var der ikke meget plad til mig hvad enten den var der eller ej.

Maskineriet som ses på billederene en er smuk kombination af en scooter tilsat østens mystik og det der udefinerbare russisk/østerupæisk design. Det er grimt, lugter fælt, umuligt af side ordentligt i og yderst velegnet i sin rolle som taxi.


Alt i alt, too tall for thailand.

Hvad siger hun Misse!

Og det er i og for sig et godt spørgsmål en gang i mellem når jeg eller andre af mine kollegaer retter engelsk opgaver.


Her er lige en kavalkade fra den seneste test.


Spørgsmålet var hvor ville du rejse hen hvis du selv kunne bestemme.

• "I would like to later. It's flee all"
• "I go to trip the beach" (ufint at spænde ben for stranden i mine øjne)
• "How long a week" (7 dage, men det var så ikke det spørgsmål jeg ledte efter)
• "How are you car to visit the vulcano"
• (Gramatikken er lidt skæv men jeg syntes det er fint at spørge bilen om den vil til vulkanen, Herbie har ikke levet forgæves)

I forbindelse med at skulle besvare om hvorvidt man havde diverse møbler i sit hus.

• "There is a kitchen in my refrigiator"
• "there is a bedroom in my closet"

Og nu når vi er ved den asiatiske undervisningsform så læste jeg lige at Taiwans undervisnings ministeriet har vedtaget at man for at bestå engelsk eksamen skal fortælle 8 vitser og syng 8 sange på engelsk. En beslutning som besynderligt nok har affødt en del protester fra skoler og undervisningsinstitutioner.

Tilsyneladende er Berthel Haarder så alligevel ikke alene om at gennemføre mystisk og uforståelig lovgivning på undervisnings området og jeg vil endda sige at han her blevet toppet i rent idioti.

Herudover kan jeg lokalt berette at jeg i sidste uge og i denne uge har haft en total sum af aflyste timer pga sport, akademisk dag og rengøring på ikke mindre end 10 timer ud af 26 timer totalt.
Sammenlagt har institutionen brugt 2600 mand timer i løbet af de sidste 2 uger på rengøring og det er alene de studerende der har leveret denne arbejdskraft
Regnestykket er bevares rent matematisk og beregnet ud fra, at der er 185 studerende, som rengør i 7 timer. Det giver små 1300 mandtimer.
Dividere man det ud på en 37 timers arbejdsuge er det lige omkring 70 ugers arbejde.
Det er jo i mine øje et rystende spild af tid på højde med oplevelser, jeg kun troede man kun fik i militæret.

Sin city

Så magnus nu kommer der lidt om ladyboys og prostituerede, men mest om deres kunder. Noget moralsk forkasteligt kan jeg ikke rigtigt berette om, da jeg tilhøre den forsvindene lille procentdel af mandlige vest europærer, som ikke er i Pattaya for at sex turiste.

For dem som ikke kender til Pattaya og dets sagt på den pæne måde, blakkede ry, skylder jeg jo nok at fortælle, at byen der i starten af 60erne bare var et fiskerleje, eksploderede som følge af Vietnam krigen. Den primære industri var derfor bare stripbarer, bordeller og anden underholdning, der for en tid kunne udviske krigens rædsel og gru fra de amerikanske soldater som strømmede hertil.

Efter vietnamkrigen tog soldaterne hjem og efterlod en blomstrene sex industri. Svaret for Pattaya blev sex-turismen og med tiden blev Pattaya til et paradis for den type turist som ønskede børn, hvilket i et vist omfang stadig foregår nu.

En anden side af Pattaya er en blomstrene homoseksuel indbyggerdel, som endda har deres egen område boystown at den primært også er til for at faldbyde seksuelle ydelser, det er jo Pattaya.

Ind i mellem de kvindelige og mandlige prostituerede er der selvfølgelig i en by som Pattaya som er parat til at tilbyde alt også ladyboys. Det er i alt sin enkelthed mænd, som mere eller mindre, via talrige operationer blevet til kvinder, eller noget der ved første øjekast ser ud som en.

Walking street er så den hovedgade hvor man har anlagt en endeløs række af go go barer. En go go bar er i klassisk forstand en stripklub, men er i Pattaya samtidigt et bordel eller i hverfald leveringsdygtig i prostituerede ud af huset.

Jeg må indrømme at mit første møde med stedet var en blanding af forundring, nysgerrighed og mild vantro. Stedet er lige en tand mere "in your face" end jeg har oplevet før og jeg oplevede tilråb og kommentarer til trods for at jeg gik ved siden af en pige og snakkede med hende.

Mængden af kvinder der faldbyder deres kroppe er stor eller i hvertfald tilsyneladende stor da en del af dem havde hænder som skov arbejdere adamsæbler og dybe stemmer.

Jeg var i grunden meget godt underholdt med at se efter afslørende tegn, på om det var ladyboys, indtil det gik op for mig, at alle de smukkeste var tidligere drenge. Forklaringen er, at da de alligevel skal have foretaget plastikkirurgi for fjerne deres mandlige karakteristika, så kan de lige så godt få lavet fantastisk smukke ansigttræk.

Når men det skal jo egentligt handle om nogle af de besynderlige mennesker, som jeg ser i min færd rundt i byen.

I kender typen, eller det gør i måske ikke, men der er et betydeligt antal hvide mænd her i Pattaya som alle tilhøre den samme gruppe af personligheder. De er alle sidst i 40erne eller ældre, overvægtig eller lidt uheldigt udseende og så flankeret af en thai pige i 20erne.

I danmark og resten af Vesteuropa ville de nok kategoriseres som aparte, sære eller anderledes i Thailand er de maksimalt excentrisk da den overvældende økonomiske forskel gør dem yderst velhavende her.

Peter er en af dem, jeg lyder måske temmelig familiær og godt bekendt med ham hvilket jeg egentligt ikke er. Han overraskede bare og valgte at udfolde sin personlighed modsat alle de andre der bare driver forbi.

Udseendesmæssigt passede han beskrivelsen ned til thai pigen og som tysker var jeg jo klar med alle fordommene inden han var trådt ind i baren. Hvad gjorde ham anderledes var at han på den bar vi sad kastede sig med energi og passion over karaoke anlægget og gav den gas.

Modsat alle der som oftest desværre føler de skal belemre os andre med deres "fortolkning" af en klassikker var Peter umådelig dygtig til at synge og underholdt resten af aftenen med sublim sang og hev endda mundharmonikaen op af lommen og spillede løs på den.

Det var ret fantastisk og i forhold til det band der hidtil havde massakreret populær musik i en time før Peter ankom var det en lettelse.
Da jeg snakkede lidt med ham mellem en sang, fortalte han at han havde en fortid som opera sanger, men at han nu var pensioneret og boede i Pattaya.

Et par andre fik jeg øje på i forbindelse med Shawns 36års fødselsdag. Vi valgt at slutte aftenen på en barerene i området omkring walkingstreet.

Det er jo som skitseret ikke ligefrem nonner og kordrenge som frekventere området og den bar vi dumpede ind på var ikke en undtagelse, vi var heldigvis flere piger end drenge, så vi blev sparet for horder af thai piger, som ønskede at "underholde".

Jeg fik øje på dem i barren, hvor de sad sammen med en thai pige, hun var tydeligt ikke underholdt og virkede en smule irriteret som aftenen skred frem.

Den ene var tydeligvis sammen med pigen og fangede mit øje da jeg opdagede hvor trist hele hans situation var. For han anede ikke hvad han skulle stille op med pigen. Jeg tror at han meget gerne ville have fysisk kontakt, men han var fuldstændig ude af stand til at finde ud af, hvordan han skulle gøre. Det blev næsten pinligt at følge hans serie af mere og mere febrilske forsøg på tilfældigt at røre hendes skulder eller lår.

Det var tydeligt at se, at han ikke anede hvad han skulle stille op med situationen og da hun forsøgte at nusse ham med sit knæ, grab han chancen og kastede sig straks ud i samme manøvre. Det eksekverede han på ingen måde fikst eller kækt, men tværtimod lidt småkomisk, som han stod der på et ben og forsøgte at balancere og nusse hende.
Blandt andre forsøg kan der nævnes et forsøg på at rive hendes BH af/ud et forsøg som hun kvitterede med et spark over skinnebenet og en lammer.

Hans ven var også lidt speciel, høj langlemmet og med en næse der ville få Troels Kløvedals til at virke normal.

Han var ikke voldsomt optaget af hans vens kvaler og koncentrerede sig i stedet fuldt ud om at følge det lokale band, som for fuld udblæsning sang klassikere fortolket ud fra deres begrænsede engelsk kunnen.

Til trods for at bandet var, noget jeg personligt vil karakterisere som grænsende til det uduelige ud i engelsk sang, så sad han troligt og lyttede intenst. Klappede længe, højlydt og da han af uransaglige grunde fik tiltusket sig en tamburin var han underholdt længe med at slå sig ind og ud af takten. Grunden til at jeg lagde mærke til ham ud over hans særegne fremtræden så var det hans evne til fuldstændigt at dominere baren ved højlydt at hylde bandet.

De var i grunden fredelige og måske dybest set rare og velmenene mennesker, som ikke rigtigt havde fortjent at blive hængt ud og latterliggjort, men de var bare med til at bekræfte den fordom jeg ankom til Pattaya med. Nemlig at socialt dårligt tilpassede Europærer kommer hertil, i håb om at deres finansielle situation kan skaffe dem kvindeligt selvskab.