Maria

Jeg er i de sidste par måneder begyndt at besøge en ældre blind dame, hendes navn er Maria og hun holder til i de øvre dele af den bygning, som huser de ældre statsløse beboere. Hun er som sådan ikke en del af de ældre og er med hendes 66 år også betydelig yngre. Jeg stødte på hende i forbindelse med en middag på Mahathai.
Maria ser en del ældre ud end de 66 og har en positur og højde der minder om Dronning Ingrids. En sjov side anekdote er, at hun rent faktisk har mødt hende og prinsesse Benedikte personligt. Hun ser lidt skrøbelig ud, men bag facaden gemmer der sig en stærk dame.

Hendes historie er ret farverig og hun har trods sit handicap præsteret i et land, som ellers ikke levner meget plads til handicappede, at arbejde både for den royale familie samt den katolske ambassade her i landet. En vidunderlig side effekt af dette er, at hendes engelsk er fremragende.
Grunden til at hun er endt her på hjemmet for ældre statsløse, er mig noget dunkel, men jeg vil tro at hun efter endt tjeneste hos paven er blevet parkeret her.

Jeg er nu glad nok for det, for det giver mig en mulighed for at tilbringe tid uden for baby rummet.
Jeg må jo indrømme, at de små børn ikke er noget der siger mig ret meget, jeg mener de er jo søde nok hver for sig, men umulige i flok og så er der ikke meget ved at side med en 1-2årrig på skødet, i min bog er det i hvertfald røvsygt.
Når men bitterheden til side så har Maria een pasion, hun dyrker og det er bagning. Så jeg er begyndt her den sidste månedstid at bage med hende. Jeg ved i grunden ikke, om det er en decideret pasion, så meget som en metode hun har udviklet, for at skabe et interesse fællesskab med frivillige. Hvad end det er, så er det hyggeligt og får den tid vi tilbringer sammen til at virke meningsfuld, for bagværket er primært møntet på uddeling, for Maria har mere glæde ved at give til andre end at spise resultaterne selv.
Ydremere skiftes vi til at bage forskellige ting for hinanden, så det mere virker som udveksling af viden, end at jeg er der fordi hun har brug for selskab.

Jeg har faktisk før mit arbejde her i Thailand aldrig haft nogen form for kontakt med blinde personer og jeg må sige at det er utroligt at se Maria bevæge sig rundt og klare sine daglige gøremål.
Jeg har ved at iagttage og snakke med hende fundet ud af i hvor højgrad hun egentligt organisere og systematisere alting. Alt har faste pladser og hun bruger meget tid på at pakke ting ind, så hun nemt ud fra indpakningen kan finde og identificere objektet. Det tager noget tid at vende sig til at være omhyggelig med at stille alting tilbage, som det stod og at pakke op og i en uendelighed. Resultatet af det er tilgengæld, at hun stort set kan klare sig selv og er bagemæssigt i stand til stortset at kunne lave alt.

Så hvis der er nogen derude som lige sidder med opskriften, så mail den endelig.